mandag den 15. oktober 2018

Inspireret af Gerhard Richter


Gerhard Richter (f. 1932) er en af Tysklands mest fremtrædende kunstnere. Siden begyndelsen af 1960erne har han været en del af den tyske kunstscene, hvor han begyndte som fotorealist og siden har bevæget sig fra det figurative til geometriske konstruktioner og det rent abstrakte. 

I 1985 skrev Richter: "Når jeg maler et abstrakt maleri, ved jeg ikke i forvejen, hvordan det skal se ud, og heller ikke under malerprocessen, hvad jeg sigter mod. Maleriet er således en næsten blind, desperat handling."

I sine abstrakte malerier trækker Gerhard Richter ofte en rakel hen over lærredet, så den våde maling trækkes med. Den var denne teknik, vi skulle afprøve på Billedskolen.

Eleverne fik udleveret et godt stykke papir. Vi brugte Paint On fra Clairefontaine. Desuden satte jeg stort set alle vores akrylfarver frem. 

Der skulle først males en baggrund med 3 felter i forskellige farver. De blev malet med pensler. Derefter skulle eleverne trække maling hen over papiret med en vinduesskraber eller en malerpind i træ. 











tirsdag den 17. april 2018

Smagen af Ingenting

Sidste år var jeg på et fantastisk tegnekursus hos Rigmor Bak Frederiksen. I en af pauserne fortalte hun mig om et projekt, som Anna Marie Holm lavede for år tilbage på det gamle Århus Kunstmuseum.

Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om projektet, så jeg ved ikke, hvornår det er lavet, og beskrivelsen her er måske ikke helt præcis:
Anna Marie Holm bad deltagerne om, at gå ud i byen og tage et billede af Ingenting. Det var dengang, mobiltelefonen endnu ikke var opfundet, så der blev taget fotos med et polaroidkamera.  Det blev til fotos af mellemrum, huller og byens sprækker. Altså billeder af det negative rum.
Efterfølgende blev der tegnet skitser efter fotografierne, og til sidst klippede de formerne ud i tynde madbrød, som blev hængt op, før deltagerne tog dem ned og spiste Ingenting.

På min fødselsdag er der, på Billedskolen, en fast tradition for, at vi arbejder med en opgave, der også smager godt. Skuffelsen var derfor stor, da jeg i år kunne fortælle, at vi skulle spise Ingenting.

Jeg havde samlet et stor bunke ting med huller i: Piskeris, nøddeknækker, nøgler, sakse osv. Børnene fik et stort stykke papir, hvor de skulle tegne så mange tegninger af Ingenting som muligt.


Efterfølgende skulle de vælge den form, de syntes, var mest interessant og skravere den.



 Så satte jeg dem sammen to og to og lod dem sætte de to former sammen, så det blev til "Dobbelt så meget Ingenting."


Endelig tog jeg lagkagebunde frem, så de kunne skærer "Dobbelt så meget Ingenting" ud. Lagkagebunde fungerede godt, men man kan selvfølgelig også bruge noget andet som fx rugbrød, tortilla, pandekager eller sandwichbrød.





Fordi det var fødselsdag fik børnene også lov til at pynte med chokolademousse, flødeskum, bananer og marmelade, og vi var enige om, at "Ingenting" og "Dobbelt så meget Ingenting" smager fortrinligt.





mandag den 5. marts 2018

En funky kanin

Ideen til disse kaniner fandt jeg på www.teachstarter.com, og vi brugte deres template: Funky Easter Bunny Craft Template som inspiration.

Man kan sagtens kopiere denne template og arbejde med den, som man ser det hos teachstarter.com, men jeg ville gerne bruge oplægget til at undervise i blyantstegning, lod jeg børnene se på tegningen, og så tegnede de selv deres udgave af en kanin.
Derefter skulle de finde blyanter med forskellig hårdhed, så de havde mulighed for at at lave både områder i helt lys grå, mellemgrå og fuldstændig sort.

Det var forunderligt, at se det gå op for børnene, at en blyant ikke bare er en blyant og at der er stor forskel på en 4H og en 6B-blyant.
Jeg anbefalede dem, at afprøve alle blyanterne, så de kunne få en fornemmelse af de mange nuancer de forskellige blyanter kan skabe.









tirsdag den 27. februar 2018

Sculpture by the River

Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk


Sculpture by the River 
-et samarbejde på tværs af aldersgrupper
Af Jane Susanne Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup

Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En skulpturrute lavet af børn og unge.
Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og sidste udstilling i Aarhus i 2015.
Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere
gange i løbet af processen. Det viste sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet med de små.
I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir, maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at bruge selv.)
Dernæst skulle der tegnes skitser.  Først arbejdede de alene. Derefter vi satte dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.
Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden, da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg dem arbejde videre med deres idé.
Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.
Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød, at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.
I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.
For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.
Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard, givet tilsagn om, at han ville lave en
skulptur i samme materialer som børnene, hvilket tilførte projektet en tredje dimension.
I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at lave et billede.
Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme, kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.
Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.










Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.


tirsdag den 9. januar 2018

Figurer i et landskab

I efteråret lavede jeg en opgave til billedskoleeleverne, der lød sådan:

Du skal lave et billede, der skal indholde:
En blanding af  to nabofarver.
Et centralperspektiv tegnet med poscatusch.
Minimum 2 figurer lavet i sort papir. Figurerne skal laves ved at tegne skyggen fra plastiksoldater eller plastikdyr.
Minimum 3 glansbilleder. Du må gerne klippe i glansbillederne.

Det blev til nogle små surrealistiske, fortællende malerier. Underlige - og vidunderlige, synes jeg.










tirsdag den 3. oktober 2017

Drømmen om at flyve

En parafrase over Marc Chagall

Sidste år, lavede jeg et projekt for Åben Skole i Favrskov Kommune, som tog udgangspunkt i Marc Chagalls maleri: La Promenade, 1917-18.
Før vi gik i gang fortalte jeg om Marc Chagall, og vi talte sammen om maleriet. Det blev til samtaler om at flyve, forelskelse, drømme, skræk for at falde ned og meget andet.

Målet var at give børnene en kunstoplevelse. De skulle have et nyt redskab til at tegne mennesker, og at lære noget om skitsearbejde. De skulle desuden lære, hvordan man kan blande mange forskellige nuancer ud fra ganske få farver og skabe et personligt udtryk ud fra de fastsatte rammer.


Materialer:
Skitsepapir
Sort kardus
Neo Colour I – alle farver minus blå.
Blyant
Saks
1 lærred fx 40x40 cm pr. elev. Andet underlag kan selvfølgelig også anvendes.
Akrylmaling i farverne: Blå, hvid, gul (og evt. grøn)
Pensler
Vandbøtter
Poscatusch i farverne: grøn, gul og hvid
Limstift


Del 1
Jeg viste først hvordan man kan tegne et flyvende menneske, der er bygget op af cirkler, og hvordan man efterfølgende kan give det tøj på. Jeg lod eleverne gøre det samme på skitsepapir, og bad dem lave 3 forskellige, og så vælge den bedste.





Den bedste skitse skulle nu tegnes på sort kardus med blyant. Den blev farvelagt med Neo Color I, hvorefter den skulle klippes ud.

                           



Del 2
Alle elever fik et lærred, hvor de optegnede et kubistisk landskab.
Vi delte lærredet i 2 med en horisontlinje. På horisontlinjen blev der tegnet huse (uden vinduer og døre). Under horisontlinjen skulle de lave et landskab med firkanter og cirkler. Over horisontlinjen blev himlen delt ind i felter. Jeg bad dem tegne cirkler, trekanter, firkanter og streger.
Jo, ældre de var, jo flere former.



Himlen blev malet først. Børnene fik kun udleveret hvid og blå maling og besked på at lave så mange forskellige nuancer som overhovedet muligt. Ofte viste jeg dem, hvordan man bruger en palet.
Når himlen var malet, fik de også en gul (og evt. også grøn). Nu skulle der laves forskellige grønne nuancer. Både landskabet og husene blev malet grønne.



Når maleriet var tørt tegnede børnene på det med Poscatusch. De tegnede døre,vinduer, skorsten og rækværk, samt  prikker og striber på landskabet.
Til sidst fandt de deres flyvende person, og brugte tid på at finde det bedste sted til den. De brugte limstift til at lime den på, og der skal bruges MEGET lim.