Portrætter i farver

På Billedskolen i Ulstrup arbejder vi i denne sæson under overskriften: En verden i farver.

Jeg ville vise billedskoleeleverne, at også når man laver portrætter, kan man bruge alverdens farver - og jeg besluttede, at vi skulle klippe portrættet ud i farvet karton og lime det op på en ensfarvet baggrund.

Først lavede vi skitser i vores skitsebøger. Det eneste børnene skulle huske var, at ingen streger måtte stå alene. Der skulle tegnes former, der kunne klippes ud.

Det eneste jeg viste dem, var en metode til at klippe hår. Vi klippede først hoveder. Det lagde vi oven på det karton, der skulle bruges til hår. Sådan tegnede vi den yderste hårkant. Så lavede vi to prikker, hvor pandehårdet skulle begynde, flyttede ansigtsformen og tegnede pandehår og den inderste hårgrænse.

Så blev der klippet halse og krop - og til sidst øjne, næse og mund. Vi lavede ikke skabeloner - men det kan man selvfølgelig gøre, hvis man laver skitsen på et stykke A4 papir, og klipper den ud først. Men jeg havde lyst til at se, hvordan de gik til opgaven uden skabelon - og hvordan de selv ville løse den. Det gik fint - der blev klippet løs og justeret og målt på alle mulige forskellige måder.

Stole i et negativt rum

I sidste uge havde jeg fat i min gamle bog af Betty Edwards: At tegne er at se. Den udkom på dansk i begyndelsen af 1980'erne. Allerede dengang købte min mor den - og jeg husker en sommerferie i vores sommerhus, hvor vi hver dag lavede en opgave fra bogen. Min mor, min søster Lise, min veninde Dorthe og jeg tegnede sammen. Det var hyggeligt - men det var også en ny måde at se på. For mig blev det næsten en ny måde at opleve verden på.

Jeg bruger stadigvæk nogle af Betty Edwards opgaver. I denne uge besluttede jeg, at vi skulle arbejde med det negative rum på Billedskolen. Jeg fandt en gammel stol med mange krummelurer - og da de mindste børn så den, var de helt sikre på, at den kunne de ihvertfald ikke tegne. 

Jeg fortalte dem, at de slet ikke skulle tegne stolen. De skulle kun tegne hullerne. Alt det der netop ikke er stol. Og tænk, det kunne de allesammen - og timen endte endda med sætningen: "Se, Jane. Jeg troede slet ikke, jeg kunne. Men nu er jeg bare så stolt af mig selv!" 

Vi tegnede med blyant på hvidt kardus i A3-format. Baggrunden blev farvet med pastelkridt.

Der bor en mantikora i bogen

I forbindelse med, at min første børneroman "Noans mærke" udkom i august, lavede jeg en workshop for nogle tegneglade børn i SFOen på Ulstrup Skole.

Noans mærke handler om Noan, der har et mærkeligt rødt mærke på låret. Han og bogens jeg-person bor på en ø, sammen med en masse andre børn og nogle få voksne. Det er Nidur, der bestemmer på øen - og han vil ikke have, at børn er vrede eller kede af det. Bliver de det alligevel, kan de blive sendt væk.
En dag forlader børnenes elskede madmor øen. Hun ender i en by, hvor børn bliver holdt fanget af en ubarmhjertig hersker og hans menneskeædende mantikora. En mantikora er det fabeldyr, der har menneskeansigt, løvekrop og skorpionhale. Den har manke og i munden sidder 3 rækker skarpe tænder.
I Noans mærke er der kun een person, der kan redde byen fra den frygtelige mantikora - nemlig en dreng med et specielt mærke.


Jeg havde besluttet, at vi skulle tegne mantikoraer. Da vi gik i gang, læste jeg det stykke, hvor mantikoraen bliver beskrevet første gang - og så lavede vi skitser, hvor jeg tegnede for på tavlen. Når jeg tegner for, siger jeg f.eks.: "Sådan ser mine øjne ud - men I skal jo lave jeres tegning, så måske har jeres øjne en anden form..."

Da skitserne var færdige, tegnede børnene deres mantikora på akvarelpapir. Jeg havde lagt nogle skabeloner og neocolor I frem, så de kunne lave mønstre på kroppen. De lagde skabelonen under papiret og gned farvekridtet hen over papiret. Derefter blev der malet med flydenden akvarel og tegnet op med sprittusch.

De færdigmalede mantikoraer blev klippet ud - og sat op på en kopi af en af bogens siden, som jeg havde skåret kvadratisk. Til sidst monterede vi det hele på et turkist stykke karton.

                                                                                        Jamen, er de ikke herlige?

Gaven

Sidste år i august døde min Bedstefar 92 år gammel. Han var en særlig mand. Uddannet dekoratør og arbejdede som sådan i mange år, men når han kom hjem fra arbejde, var han altid i gang med at male, tegne og skrive digte.

Det er ikke til at vide, om jeg havde haft den samme interesse for at male og skrive, hvis jeg havde haft en anden Bedstefar. I denne august har jeg i hvert fald tænkt en del på nogle ture, vi havde sammen.
Vi kørte af sted i hans brune Saab. Han elskede de danske landskaber – og når vi kom til et sted, han synes, var særlig smukt, standsede han bilen, og vi tog hver en tegneblok frem.
Hvis det regnede, sad vi bare inde i bilen og spiste flødetabletter og tegnede.  Så viste han mig bakkerne, markerne og buskenes form og kirken i det fjerne. Og tænk, jeg kunne faktisk også tegne gode tegninger af gårde og landskaber. Min Bedstefar var måske ikke den store pædagog, men min mor syntes, jeg var meget dygtig, når jeg viste hende mine tegninger.

Min Bedstefar var med til at give mig bevidstheden om, at det er vigtigt at kunne udtrykke sig i billeder og ord – og det har jeg med mig som en kæmpe gave. En gave som jeg har lyst til at give videre til mine børn. Så i dag pakkede jeg bilen. Jeg havde fundet en lille kasse til skitsebøger, blyanter og flødetabletter.

Lidt ved en tilfældighed endte vi på Himmelbjerget - og der sad vi på H.C. Andersens bænk, lige ved siden af stenen med ordene ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” og tegnede. Det ville han have elsket, den gamle.
De små tegnede kun lidt – men Lara var fordybet i sin tegning i lang tid, og hun var stolt af den, da hun var færdig.

Og kassen – den står stadigvæk ude i bilen.

 

Hvor sidder øjnene?

Jeg havde haft nogle diskussioner med nogle af børnene på mit ene billedskole hold. De mente helt sikkert, at jeg tog fejl, når jeg sagde, at øjnene sidder midt i hovedet. Enhver kan jo se, at de sidder øverst!
Jeg endte med at give dem en lineal, så de lige kunne måle efter. En rimelig dårlig lineal – for den målte lige præcis det, de havde sagt :-)
Gangen efter skulle vi male portrætter. Vi gennemgik ansigtets proportioner sammen. Børnene tegnede i deres skitsebog, mens jeg fortalte. Bagefter skulle de tegne et portræt på akvarelpapir. Vi malede med flydende akvarel og tegnede op med en tynd sprittusch. Til sidst klippede vi portrætterne ud - og satte dem på plader, vi havde beklædt med tapet.  

info@hrferdinand.dk

Da alle var færdige viste jeg børnene nogle af Julie Nords akvareller af børneportrætter. Jeg kan godt lide, at vise Julie Nords værker til børn. De vækker følelser – og der kommer altid gode samtaler ud af det.

Påskeæg med smuk magi

Lara på 7, Ida på 4 og Silje på 3 år var enige om, at vi skulle lave smukke påskeæg i dag.
Som en anden Olsen Bande gik vi i gang med at finde ting frem: En bakke hvide æg, lidt snor, en gammel nylonstrømpe, løgskaller og en lille sjat eddike.

Så gik vi i haven, hvor pigerne fandt blomster og blade, som jeg satte på æggene med snor, hvorefter jeg bandt et stykke af nylonstrømpen omkring.

Tilsidst hældte vi vand og en sjat eddike over - og kom løgskaller ved. Jeg varmede det hele langsomt op, og lod herligheden koge i 2 timer. Nej, disse æg skal ikke spises!

Pigerne syntes, det var fantastisk at klippe nylonstrømpen op og tage bladene af, og Ida konstaterede: "Nøjj, hvor er det smuk magi!"

GOD PÅSKE!

 

 

Fugle i lag

Jeg ville gerne vise mine elever, at der kan være mange lag i et maleri. Derfor lavede vi disse fugle på plader, hvor vi først havde arbejdet med 4 lag. Det kan være en god idé, at have et par føntørrer til at tørre malerierne imellem lagene. Mine elever lavede også deres fugle, mens pladerne lå til tørre.

1. lag: Mindst 5 stykker avispapir limes på med limlak.
2. lag: Jeg havde blandet en lys blå af primær blå og hvid. Den blandende jeg op med vand, og børnene besluttede selv, om de ville rulle – eller pensle den på i et tyndt lag.
3. lag: Jeg har nogle stempler i enkle former, der er lavet af de skumbakker, man undertiden er så heldig at købe frugt og grøntsager i. Børnene har selv klippet firkanter, cirkler, trekanter osv. Dem brugte vi til at stemple med. Jeg havde også taget et par legetøjsbiler med, der måtte bruges som stempler. Vi brugte en blanding af primær rød og sienna.  
4. lag: På det sidste lag stemplede vi hele pladen med bobleplast og hvid maling.

Så kunne vi sætte fuglene på med limlak og hele pladen fik også et lag limlak. Til sidst tegnede vi konturstreg, øjne og ben med en sort tusch. 

Fuglene blev lavet på avispapir, nodepapir, gråt kardus og andet farvet papir.