Ideen til disse kaniner fandt jeg på www.teachstarter.com, og vi brugte deres template: Funky Easter Bunny Craft Template som inspiration.
Man kan sagtens kopiere denne template og arbejde med den, som man ser det hos teachstarter.com, men jeg ville gerne bruge oplægget til at undervise i blyantstegning, lod jeg børnene se på tegningen, og så tegnede de selv deres udgave af en kanin.
Derefter skulle de finde blyanter med forskellig hårdhed, så de havde mulighed for at at lave både områder i helt lys grå, mellemgrå og fuldstændig sort.
Det var forunderligt, at se det gå op for børnene, at en blyant ikke bare er en blyant og at der er stor forskel på en 4H og en 6B-blyant.
Jeg anbefalede dem, at afprøve alle blyanterne, så de kunne få en fornemmelse af de mange nuancer de forskellige blyanter kan skabe.
Mit navn er Jane. Jeg er billedkunstner, freelance underviser og forfatter til børneromanerne Hybenhjerter og Noans mærke. Jeg underviser på Billedskolen i Ulstrup. Du kan se mine malerier og læse mere om mig på min hjemmeside: www.janesusanne.dk På denne blog kan du følge mit arbejde med, at lade børn til at møde kunst og litteratur.
mandag den 5. marts 2018
tirsdag den 27. februar 2018
Sculpture by the River
Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk
Sculpture by the River
-et samarbejde på tværs af aldersgrupper
Af Jane Susanne
Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup
Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En skulpturrute lavet af børn og unge.
Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres
have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der
findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi
vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt
op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende
havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog
ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og
sidste udstilling i Aarhus i 2015.
Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og
efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere
gange i løbet af processen. Det viste
sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde
kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret
sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter
interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da
nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et
par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet
med de små.
I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men
alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer
og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir,
maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at
bruge selv.)
Dernæst skulle der tegnes skitser. Først arbejdede de alene. Derefter vi satte
dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en
ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.
Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse
til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og
under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden,
da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at
efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg
dem arbejde videre med deres idé.
Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da
efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i
samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene
med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og
gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.
Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og
fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det
selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød,
at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det
til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.
I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik
indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.
For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som
de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende
gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig
inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en
oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.
Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard,
givet tilsagn om, at han ville lave en
skulptur i samme materialer som børnene,
hvilket tilførte projektet en tredje dimension.
I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og
billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at
lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de
lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den
eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at
lave et billede.
Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte
overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at
klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en
god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig
koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme,
kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.
Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at
samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge
har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en
synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.
Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.
Etiketter:
Billedskole,
Børnehave,
Efterskole,
Skulptur
tirsdag den 9. januar 2018
Figurer i et landskab
I efteråret lavede jeg en opgave til billedskoleeleverne, der lød sådan:
Du skal lave et billede, der skal indholde:
En blanding af to nabofarver.
Et centralperspektiv tegnet med poscatusch.
Minimum 2 figurer lavet i sort papir. Figurerne skal laves ved at tegne skyggen fra plastiksoldater eller plastikdyr.
Minimum 3 glansbilleder. Du må gerne klippe i glansbillederne.
Det blev til nogle små surrealistiske, fortællende malerier. Underlige - og vidunderlige, synes jeg.

Akrylmaling,
Billedskole,
Collage,
Perspektiv,
Poscatusch,
Skygge
tirsdag den 3. oktober 2017
Drømmen om at flyve
En parafrase
over Marc Chagall
Sidste år, lavede jeg et projekt for Åben Skole i Favrskov Kommune, som tog udgangspunkt i Marc Chagalls maleri: La Promenade, 1917-18.
Før vi gik i gang fortalte jeg om Marc Chagall, og vi talte sammen om maleriet. Det blev til samtaler om at flyve, forelskelse, drømme, skræk for at falde ned og meget andet.
Materialer:
Skitsepapir
Sort kardus
Neo Colour I – alle farver minus blå.
Blyant
Saks
1 lærred fx 40x40 cm pr. elev. Andet underlag kan selvfølgelig også anvendes.
Akrylmaling i farverne: Blå, hvid, gul (og evt. grøn)
Pensler
Vandbøtter
Poscatusch i farverne: grøn, gul og hvid
Limstift

Målet var at give børnene en kunstoplevelse. De skulle have et nyt redskab til at tegne mennesker, og at lære noget om skitsearbejde. De skulle desuden lære, hvordan man kan blande mange forskellige nuancer ud fra ganske få farver og skabe et personligt udtryk ud fra de fastsatte rammer.
Skitsepapir
Sort kardus
Neo Colour I – alle farver minus blå.
Blyant
Saks
1 lærred fx 40x40 cm pr. elev. Andet underlag kan selvfølgelig også anvendes.
Akrylmaling i farverne: Blå, hvid, gul (og evt. grøn)
Pensler
Vandbøtter
Poscatusch i farverne: grøn, gul og hvid
Limstift
Del 1
Jeg viste først hvordan man kan tegne et flyvende menneske, der er bygget op af cirkler, og hvordan man efterfølgende kan give det tøj på. Jeg lod eleverne gøre det samme på skitsepapir, og bad dem lave 3 forskellige, og så vælge den bedste.
Den bedste skitse skulle nu tegnes på sort kardus med blyant. Den blev farvelagt med Neo Color I, hvorefter den skulle klippes ud.
Del 2
Alle elever fik et lærred, hvor de optegnede et
kubistisk landskab.
Vi delte lærredet i 2 med en horisontlinje. På horisontlinjen blev der tegnet huse (uden vinduer og døre). Under horisontlinjen skulle de lave et landskab med firkanter og cirkler. Over horisontlinjen blev himlen delt ind i felter. Jeg bad dem tegne cirkler, trekanter, firkanter og streger.
Jo, ældre de var, jo flere former.

Himlen blev malet først. Børnene fik kun udleveret hvid og blå maling
og besked på at lave så mange forskellige nuancer som overhovedet muligt. Ofte
viste jeg dem, hvordan man bruger en palet.
Når himlen var malet, fik de også en gul (og evt. også grøn). Nu skulle der laves forskellige grønne nuancer. Både landskabet og
husene blev malet grønne.
Når maleriet var tørt tegnede børnene på det med Poscatusch.
De tegnede døre,vinduer, skorsten og rækværk, samt prikker og striber på
landskabet.
Til sidst fandt de deres flyvende person, og brugte tid
på at finde det bedste sted til den. De brugte limstift til at
lime den på, og der skal bruges MEGET lim.
Etiketter:
Akrylmaling,
Drømme,
Farvelære,
Kunsthistorie,
Maleri,
Parafrase,
Tegning
fredag den 29. september 2017
Det finurlige univers.
I samarbejde med Elin Pausewang har jeg lavet et forløb, der tager udgangspunkt i den tyske kunstner Michael Sowas billedunivers.
Sowa er en særdeles produktiv tysk, maler og illustrator. Han blev født i 1945 og blev uddannet på akademiet i Berlin. Han lever og arbejder stadigvæk i Berlin.
Michael Sowa univers er surrealistisk, fantastisk og finurligt. Han arbejder ofte med grænsen mellem det dyriske og det menneskelige på humoristisk og absurd vis: En ko på skøjter, en gris i suppen og får der ligger i græsset og arbejder på deres computere er nogle af de mange fantasifulde motiver, vi kan møde.

Et af Michael Sowas berømte malerier forestiller en gris, der står i en suppetallerken:
Das Suppenschwein. Dette motiv findes i flere forskellige udgaver.
Vi besluttede, at arbejde med dette maleri ved at lave en opstilling som tableau, som børnene skulle fotografere og bagefter skitsere. Ideen med farvelære og mælk har jeg fundet flere gange på Pinterest.
Til tableauet brugte vi:
Dybe tallerkener
Plastikdyr
Mælk
Flydende akvarel
Sulfo
Vatpinde
-
Hvid dug
Hvid stofserviet
Vinglas
Bestik
Bord
Stol
-
Fotografiapparat
Papir
Blyanter
Farvekridt
Vi delte børnene op i nogle hold, som alle fik en dyb tallerken med mælk. I mælken dryppede de nogle dråber flydende akvarel (man kan også bruge frugtfarve), og fik så en vatpind med sulfo. Når sulfoen kommer ned i mælken, kommer væsken nærmest til live og bevæger sig, så farverne blandes.

Da børnene havde lavet den "suppe" de gerne ville have, skulle de vælge et plastikdyr, som de stillede ned i suppen.
Vi dækkede op, og mens nogen fotograferede, sad de andre og lavede skitser af deres tallerken med dyr.lørdag den 15. april 2017
Påskeæg med smuk magi - del 2
I påsken de sidste par år, har vi her i huset indfarvet æg med løgskaller. Det kan du se her.
Æggene bliver smukke med løgskaller, men i år fik vi alligevel lyst til at afprøve nogle andre farver, så vi fandt tørret hibiscus, gurkemeje og rødbeder frem, sammen med hvide æg, nylonstrømper, bomuldssnor, blomster og blade fra haven og eddike.
Blomster og blade blev bundet på æggene med snor, hvorefter de blev puttet i en strømpe, som blev strammet godt omkring ægget.
Vi kogte i 3 gryder. En med gurkemeje, en med hibiscus og en med rødbede. Alle fik en lille sjat eddike, før vi lod æggene koge i 2 timer.
Et par æg gik desværre i stykker under kogningen, men dem der var tilbage, gned vi med lidt olie, så de fik en blank overflade.
Husk det er ikke æg der kan spises!
God påske!
Æggene bliver smukke med løgskaller, men i år fik vi alligevel lyst til at afprøve nogle andre farver, så vi fandt tørret hibiscus, gurkemeje og rødbeder frem, sammen med hvide æg, nylonstrømper, bomuldssnor, blomster og blade fra haven og eddike.
Et par æg gik desværre i stykker under kogningen, men dem der var tilbage, gned vi med lidt olie, så de fik en blank overflade.
Husk det er ikke æg der kan spises!
Hibiscus, gurkemeje, rødbede
God påske!
Abonner på:
Opslag (Atom)