Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk
Sculpture by the River
-et samarbejde på tværs af aldersgrupper
Af Jane Susanne
Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup
Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture
by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik
den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En
skulpturrute lavet af børn og unge.
Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres
have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der
findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi
vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt
op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende
havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog
ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og
sidste udstilling i Aarhus i 2015.
Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og
efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere
gange i løbet af processen. Det viste
sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde
kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret
sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter
interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da
nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et
par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet
med de små.
I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men
alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer
og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir,
maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at
bruge selv.)
Dernæst skulle der tegnes skitser. Først arbejdede de alene. Derefter vi satte
dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en
ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.
Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse
til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og
under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden,
da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at
efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg
dem arbejde videre med deres idé.
Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da
efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i
samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene
med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og
gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.
Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og
fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det
selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød,
at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det
til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.
I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik
indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.
For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som
de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende
gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig
inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en
oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.
Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard,
givet tilsagn om, at han ville lave en
skulptur i samme materialer som børnene,
hvilket tilførte projektet en tredje dimension.
I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og
billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at
lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de
lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den
eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at
lave et billede.
Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte
overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at
klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en
god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig
koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme,
kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.
Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at
samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge
har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en
synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.
Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.
