Fugle med et budskab

Hvad er vigtigt i livet. Mine billedskolebørn har nogle bud: Elske, venner, latter, lege, familie, hjælpsomhed og kærlighed. Ja, så er der vel ikke meget mere at sige – det skulle da lige være, at jeg er pjattet med de børn.

Fuglene med de vigtige ord er lavet i ler. Vi tegnede først skitser, som vi skrev ord på og klippede ud. Så rullede vi leret ud med kageruller. Tysk hvidler med charmotte. Vi rullede på en gammel dug med mønster, for at leret kunne slippe bordet – men også for at give leret struktur. Så lagde vi vores papirfugl på leret og skar efter den.
Derefter stemplede vi ordene med bogstavestempler. Man kan købe et billigt sæt i Tiger – men jeg foretrække det noget dyrere fra Panduro, da det indeholder Æ, Ø og Å.  
Hvis fuglene skal kunne flyve, skal I huske at lave huller.

Så skulle fuglene tørres og forglødes.

Gangen efter glaserede vi med penselglasur. Vi brugte først en sort penselglasur. Med tynde pensler kom vi glasur ned i bogstavfordybningerne. Selvfølgelig var det umuligt ikke at ramme leret ved siden af, så vi brugte en fugtig svamp til at tørre den overskydende glasur af med. Derefter kunne børnene pensle de farvede glasurer på resten af fuglen, før vi fyldte keramikovnen igen og brændte dem op til 1020 grader.

 

 

 

Portræt af en kvinde.

Jeg er i gang med at finde nye udstillingssteder. Det er en lang proces - som kræver masser af beslutsomhed. Hvem mon vil hænge mine portrætter op? Hende her er godt nok solgt, men der er gang i penslerne i mit lille atelier, så der kommer forhåbentlig snart nye malerier.

 

Portræt af en kvinde

Om mod og beslutsomhed

Jeg er billedkunstner. Det siger jeg i hvert fald til mig selv. Nogle gange siger jeg det også til andre. Andre gange siger jeg det ikke. Jeg bliver genert. Tvivlende. Er man virkelig billedkunstner, bare fordi man selv siger det? Kan man blive billedkunstner, ved at sige det højt? Højt nok og mange gange. Nå ja, man skal vel også male nogle malerier. Det gør jeg. Jeg gør det i hvert fald, når jeg ikke bruger min tid på at lave noget andet. Der er nok af ting, der kan ordnes. Mine børn skal have rent tøj. Der skal købes ind, og der er altid en mail, der kan svares på. Mine tanker kredser ofte om de malerier, der ikke er i gang med at blive malet. Man kan vel ikke kalde sig billedkunstner, hvis man bare tænker på at male?

Jeg tænker også tit på en bestemt sætning fra Lawrence Durells roman Justine. Så finder jeg bogen og slår op på side 23. Siden er ved at være gennemslidt. Der står: ”(…) han var ude af stand til at udøve den kunst, han elskede mest, malerkunsten. Han tænkte og led en hel del, men han manglede mod og beslutsomhed til at turde – det først fornødne for en udøvende kunstner.”

Mod og beslutsomhed. Det har jeg. I hvert fald engang imellem.

I 2008 fik jeg antaget 5 tegninger på Kp08 (Kunstnernes Påskeudstilling). De handler om en telefonsamtale, jeg havde haft med en medarbejder i min A-kasse. Tegningernes titler er direkte citater af nogle af de sætninger, damen fra A-kassen valgte at sige til mig. Jeg havde ringet til hende for at få information om, hvordan jeg kunne starte min egen virksomhed som billedkunstner og freelance underviser. Jeg prøvede, at smile til hende gennem røret. Så fnisede hun til mig, som om vi forstod hinanden. Da jeg havde sagt farvel, græd jeg lidt, mens jeg skrev citaterne i min skitsebog.

-          Jeg får røde og lilla knopper af sådan én som dig.
-          Det kun er de dygtige, der kan leve af at være kunstnere.
-          Sådan én som dig er irriterende, fordi du ikke er til at holde styr på.
-          Du må kunne forstå, at du skal sammenligne dine malerier med en muret mur.
-          Held og lykke.

Der var ingen grund til at ruske op i min tvivl. Den var der rigeligt af. Den er der faktisk stadigvæk – selvom jeg har haft min virksomhed i flere år.

Jeg vil male alligevel. Selvom jeg ofte mangler mod og beslutsomhed – og tvivlen sender mig ud til vaskemaskinen. Jeg venter ikke til i morgen. Jeg går i gang NU.

 

 

Den dag damen fra A-kassen sagde, at hun fik røde og lilla knopper af sådan én som mig.

 

I samme serie blev også lavet:

Den dag damen fra A-kassen sagde, at det kun er de dygtige, der kan leve af at være kunstnere.

Den dag damen fra A-kassen sagde, at sådan én som mig er irriterende.

Den dag damen fra A-kassen sagde, at jeg måtte kunne forstå, at jeg skulle sammenligne mine malerier med en muret mur.

Den dag damen fra A-kassen ønskede mig held og lykke.

 

PRAGTFULDE TEKSTER TIL BØRN

På Facebook blev jeg inviteret til at bidrage til legen: ”Fortæl om de 10 bøger, der har betydet mest for dig. Hvad der først falder dig ind af pragtfulde tekster.” Jeg lagde min liste ud den 8. januar, og har nu oplevet, at NOGEN vil være venner med mig, blot for at få fat i denne liste. Jeg vil mægtig gerne være venner med NOGEN – men har alligevel besluttet mig for, at gøre listen lettere tilgængelig.

HVAD DER FØRST FALDER MIG IND AF PRAGTFULDE TEKSTER
Lige for tiden læser jeg faktisk ikke andet end børnelitteratur. Det skete efter jeg havde læst Peter Adolphsens bog ”År 9 efter Loopet”, som efterlod mig så rystet, at jeg lige nu holder mig til bøger skrevet til børn. (Jeg vil da godt anbefale den alligevel!) Nå ja, og måske også fordi jeg selv er i gang med at udgive en børnebog på Forlaget Turbine. Så her får I en liste på 10 børnebøger – jo, der kunne have været mange flere. Men disse fortjener alle at blive nævnt. De står ikke i prioriteret rækkefølge – for det er ikke muligt for mig.

(Bb) betyder billedbog.

 1. Maria Parr: Vaffelhjerte. Fordi jeg smilte og græd (ja, faktisk hulkede) mig igennem denne bog sammen med min ældste datter Lara på 7 år. Smuk og ubarmhjertig – lige sådan jeg bedst kan lide en bog.

 2. Ida Jessen: Ringen (Bb). Fordi det er en rørende lille historie om søstre, der misunder og elsker hinanden - og fordi jeg elsker Cato Thau Jensens illustrationer.

 3. Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte. Fordi man ikke kan komme uden om den fantastiske Astrids bøger. Jeg holder af dem alle – men mest af alt denne.

 4. Anders Højen: Bette-Bøv laver en talemaskine (Bb). Fordi den får mine børn til at grine – hver gang!

 5. Anne-Marie Donslund og Tina Sakura Bestle: Ærtehalm – mug i Blåvandshuk. Fordi jeg elsker den finurlig og surrealistisk scene, der er sat – og den lillebitte snert af realisme der gør, at jeg kan identificerer mig med de siamesiske tvillinger Ærte og H.

6. Stian Hole: Annas himmel (Bb). Fordi den er uendelig smuk og sørgelig.

7. Jacob Martin Strid: Mimbo Jimbo laver kunst (Bb). Fordi Strid her giver kunstnere og kunstinstitutionen et kærligt og morsomt los.

8. Morten Ramsland: Pedes Uhyrer (Bb). Fordi den viser de uhyrer, der vokser frem, når voksne skændes.

9. Cecilie Eken: Mørkebarnet (Bb). Fordi det er utroligt, at man kan lave en sonetkrans til børn. Det er en tankevækkende bog, som Lara og jeg har diskuteret ikke så få gange. Vi er endnu ikke blevet enige om slutningen, og hvor mange børn denne bog egentlig handler om.

10. Lene Kaaberbøl: Skammerens datter. Fordi det er en fortælling, hvor hovedpersonerne også laver dumme og forkerte ting. Hvor de føler sig ensomme og i tvivl og ikke mindst er stædige og stolte på en meget dum og genkendelig måde. Alt sammen pakket ind i en forrygende kamp mod det skamløse og onde.

Det var 10. Men jeg må altså også lige nævne:

11. Jujja Wieslander og Sven Nordqvist: Mor Muh rutsjer (Bb). Fordi den kærlige og ukuelige ko er helt fantastisk sammen med sin infame ven Krage. Og en ko på en rutsjebane – ja, det er bare et fabelagtigt godt billede.

 

Pige med slagskygge

Nogle dage bruger jeg alt for lang tid på Pinterest. Fordi det bare er stedet, hvor man kan få masser af gode ideer. I hvert fald hvis man, som jeg, er billedkunstner og underviser. En dag så jeg et foto af en børnetegning, der forestillede en pige, der havde fået den sorteste, sorte slagskygge lavet af sort papir. Hvilken fantastisk idé. Sammen med mine kollegaer fra Hinnerup Billedskole, Annitta og Line, besluttede vi at bruge denne idé i denne billedskolesæson.

Jeg fandt malerier af Michael Kvium, Edvard Munch, Van Gogh, Michael Ancher, Edvard Hopper og Masaccio (Sankt Peter helbreder den syge med sin skygge), hvor de har malet mennesker og deres skygger. Jeg viste dem til børnene og spurgte, om de kunne se, hvad billederne havde tilfælles. Ret hurtigt sporede de sig ind på, at det handlede om skygger.

Vi gik ud i solen - og så på vores skygger – og vi talte om, at man kan få sjove og mærkelige skygger, hvis man står på en underlig måde. Ligesom at hår der stritter eller krøller, også kan give gode skygger.

Børnenes første opgave lød på at tegne en person. De skule overveje, hvordan personen kunne få en god skygge. De fik udleveret hvid kardus i A4, blyanter og Neocolor 1.

Efterhånden som de blev færdige, satte vi et stykke sort kardus sammen med tegningen med er par stykker malertape, og så skulle personen klippes ud. Når børnene har klippet ca. halvdelen af figuren ud, er det vigtig at sætte et nyt stykke malertape på, som holder figur og skygge sammen.

Baggrunden lavede vi på et stykke A3 akvarelpapir. På Billedskolen i Ulstrup lavede vi firkanter, som vi malede med flydende akvarel. Jeg har lavet et lignede projekt på en friskole med 2. og 3. klasse, hvor vi lavede en ”sol” i stedet for firkanter.

 

Når baggrunden er færdig og tør, limes skygge og person (i den rækkefølge) på med limstift - lidt forskudt.  

Her er nogle af billederne fra Billedskolen i Ulstrup sat op ved siden af hinanden.

Groteske dåsemænd

I september fik jeg 24 gamle tobaksdåser af min mor. En skat der efterhånden er svær at få fat i, og de satte gang i et assemblageprojekt på Billedskolen i Ulstrup. På Pinterest havde jeg set nogle fine figurer af DianeHawkey – og jeg besluttede, at de skulle være vores udgangspunkt.

Til projektet tog børnene selv nogle små ting med hjemmefra: Små stykker legetøj (som de ikke ville lege med mere), knapper, mønter, muslingeskaller, skakbrikker mm.

Vi lavede først hovederne af modellermasse. (Vi brugte hvid Darwi.) Vi modellerede over en hvid vatkugle. (Det er vigtigt, at den er af vat - og ikke styropor.) Lidt modellermasse blev presset ned til hals og så blev ansigtet formet.

Modellermasse kan godt være lidt besværligt, så jeg viste børnene, hvordan det kan rynke og krakelere – og vi blev enige om, at det var godt, hvis vi kunne lave nogle rynkede ansigter. Enkelte børn var ikke helt med på den idé, og de fik lidt vand og formåede faktisk at glatte deres ansigter.
Da de var færdige skulle modellermassen tørre i nogle dage, før der kunne arbejdes videre på dem.

Imens gik vi i gang med kroppen. Der blev lavet 4 huller i dåserne. Ét til hver arm og 2 til ben. En hammer og et søm kan fint klare det, men de mindste børn skulle have hjælp. Arme og ben lavede vi af træperler, der blev trukket på ståltråd – som vi trak igennem hullerne i dåserne og hæftede.
Da arme og ben var monterede, lavede børnene forskellige kompositioner af deres småting i deres dåse, før de besluttede sig for, hvordan de skulle limes fast med limpistol.

Ugen efter forsatte vi med hovederne. Børnene besluttede selv, hvordan de ville arbejde videre med dem. Enkelte ville gerne beholde dem helt hvide, nogle ville gerne male dem med flydende akvarel og sætte perler i øjenhulen. Da de var færdige, satte vi dem på dåsen med en limpistol.

Til sidst blev der sat et stykke ståltråd fra overarm til overarm, så figuren kan hænge.

Projektet var omfattende, men der fungerede godt – måske fordi vi kunne tale om de forskellige arbejdsgange i termer, der er letforstålige: ”Vi skal lave arme og ben i perler!” og ”Nu skal I finde ud af, hvad der er inde i kroppen!”  

 

 

 

 

 

Efterårsgamle solsikker

Det har været en af de smukke efterårsdage, hvor orange blade lyste mod blå himmel. I min have står der stadig et par gamle solsikker. De nederste blade er krøllede og mørkebrune, og når jeg ser dem, kommer jeg uvægerligt til at tænke på Egon Schieles fantastiske tegninger af solsikker.
I dag viste jeg mit billedskolehold Schieles tegninger – og jeg havde også taget en af de efterårsgamle solsikke med. ”Den ligner en gammel mand!” sagde en af pigerne – og så var vi i gang.

Børnene begyndte deres tegninger i midten af solsikkens hoved, og derfra voksede spinkle blomster frem.

Se Egon Schieles tegninger her.

                          Marie Louise 8 år

                                       Thea 8 år

                                      Signe 8 år