Jeg kan godt komme med en indrømmelse: Jeg har ladet børnene på Billedskolen tegne croquis.
Faktisk var det Susanne Ahrenkiel og jeg, der tog beslutningen sammen.
Modellen hed Anders And.
Det var simpelthen så morsomt.
Vi lavede de samme opgaver, som vi kunne finde på at lave til voksne, der tegner croquis efter nøgenmodel. Først mange hurtige tegninger på mellem 30 sekunder og 2 minutter, og til sidst nogle lidt længere på hele 5 og 8 minutter.
Børnene blev bl.a. præsenteret for konturtegning, blind- og halvblindtegning, krusedulletegning (modelleret tegning) og bevægelsestegning.
Mit navn er Jane. Jeg er billedkunstner, freelance underviser og forfatter til børneromanerne Hybenhjerter og Noans mærke. Jeg underviser på Billedskolen i Ulstrup. Du kan se mine malerier og læse mere om mig på min hjemmeside: www.janesusanne.dk På denne blog kan du følge mit arbejde med, at lade børn til at møde kunst og litteratur.
torsdag den 4. februar 2016
mandag den 1. februar 2016
Blomstermaleri
Da jeg var ved rydde op på min telefon, fandt jeg nogle fotografier, jeg tog i september, som jeg gerne vil dele med jer.
På Billedskolen lavede vi nogle malerier i flere lag, hvor vi brugte akrylmaling og poscatusch.
Alle fik udleveret et lærred i 30 x 30 cm, som fik en lasering med en tynd blå maling. Jeg havde blandet 3 forskellige blå nuancer op med vand, som børnene kunne bruge frit. Der blev malet med pensler og svampe. Der blev dryppet og sprøjtet en del.
Mens malerierne tørrede, fik alle en blomst, som de skulle kigge på. Vi brugte georginer og stokroser, men man kan bruge en hvilken som helst blomst.
Efter skitsearbejdet fandt vi stencil og skabeloner frem. Hvis man bruger dem med måde, synes jeg, det kan være en fin mulighed for at skabe struktur og liv i farverne. Vi brugte kun blå og grå nuancer. Børnene blandede selv de farver, de gerne ville bruge.
Så blev blomsterne tegnet op på lærredet med poscatusch, hvorefter børnene malede dem med enten akrylmaling eller tuschene.
Sidste del af processen var at tegne mørke skygger af frøstande. Vi brugte græsser og røllike. Jeg fandt nogle gamle overheadprojektorer frem, som vi lage frøstanden på, så den kastede skygger direkte på lærredet, så vi kunne tegne efter dem.

Etiketter:
Akrylmaling,
Billedskole,
Blomster,
Maleri,
Poscatusch,
Skygge
Abonner på:
Opslag (Atom)