Christo og Jeanne-Claude

I øjeblikket laver vi billedskole hjemme, og i sidste uge arbejdede vi med Christo og Jeanne-Claude. Kunstnerægteparret, der begge blev født d. 13. juni 1935. Christo i Bulgarien og Jeanne-Claude i Marokko.

Christo og Jeanne-Claude har i fællesskab lavet imponerende store installationer, hvor de har pakket bl.a. Rigsdagen i Berlin og Pont Neuf-broen i Paris ind. 

Jeanne-Claude døde i 2009, men Christo arbejder videre, og i 2020 er det planen, at han skal pakke Triumfbuen i Paris ind.

I 1960erne begyndte det hele med, at Christo pakkede mindre ting ind: Telefoner, malerier, stole, indkøbsvogne mm. I kan se det på denne Facebookside.

Billedskolebørnene skulle også pakke en ting efter eget valg ind, og det er der blevet en række gode indpakninger ud af.

Det eneste de skulle bruge var:
En ting som de kunne og måtte pakke ind.
Avispapir, lagen, viskestykker eller lignede til at pakke ind i.
Snor og saks.

Fabeldyr

På hjemmesiden Swich Zoo Online kan du lave dit eget fabeldyr. Du skal beslutte om kroppen skal være zebra, næsehorn, isbjørn, bison, hængebugsvin, abe, elefant, hund eller gepard, og så kan der sættes mange forskellige hoveder, ben og haler på fabeldyret.

https://switchzoo.com/zoo.htm

Når du er tilfreds med dit dyr, kan du lave et screenshot af siden, så du kan gemme det og evt. printe. Hvis du ikke kan dette, kan du se dit fabeldyr på skærmen. Du skal nu lave en tegning med én farve, så tegningen fx bliver: sort/hvid eller blå/hvid eller brun/hvid.

Du kan selv beslutte, om du vil tegne dit fabeldyr med en fin, sort tusch, almindelig blyant eller farveblyant. Det vigtige er, at du prøver at lave tegningen med kun én farve. Når kunstnere kun arbejder med én farve, siger vi, at de arbejder monokromatisk.

Giv dit dyr et navn, og skriv det med en flot skrift.

Hvis du har lyst til at lave en udgave mere på et nyt stykke papir, vil jeg foreslå, at du maler dit fabeldyr med sovsekulør. Det har en smuk farve, og er faktisk ret sjovt at male med.
(Hvis du har akvarelfarver eller akrylmaling, kan du også bruge det. Prøv at male dit dyr med bare én farve. Brun, blå, sort eller andre mørke farver er at foretrække.)

For at skabe forskel på lys og mørke i dit maleri, skal du bruge vand til at blande i sovsekuløren/malingen. Nogle steder skal du bruge meget vand andre steder slet intet. Leg med det! 

Sculpture by the River

Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk

Sculpture by the River 

-et samarbejde på tværs af aldersgrupper

Af Jane Susanne Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup

Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En skulpturrute lavet af børn og unge.

Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og sidste udstilling i Aarhus i 2015.

Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere

gange i løbet af processen. Det viste sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet med de små.

I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir, maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at bruge selv.)

Dernæst skulle der tegnes skitser.  Først arbejdede de alene. Derefter vi satte dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.

Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden, da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg dem arbejde videre med deres idé.

Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.

Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød, at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.

I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.

For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.

Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard, givet tilsagn om, at han ville lave en

skulptur i samme materialer som børnene, hvilket tilførte projektet en tredje dimension.

I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at lave et billede.

Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme, kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.

Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.

Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.

Figurer i et landskab

I efteråret lavede jeg en opgave til billedskoleeleverne, der lød sådan:

Du skal lave et billede, der skal indholde:
En blanding af  to nabofarver.
Et centralperspektiv tegnet med poscatusch.
Minimum 2 figurer lavet i sort papir. Figurerne skal laves ved at tegne skyggen fra plastiksoldater eller plastikdyr.
Minimum 3 glansbilleder. Du må gerne klippe i glansbillederne.

Det blev til nogle små surrealistiske, fortællende malerier. Underlige - og vidunderlige, synes jeg.

Det finurlige univers.

I samarbejde med Elin Pausewang har jeg lavet et forløb, der tager udgangspunkt i den tyske kunstner Michael Sowas billedunivers.

Sowa er en særdeles produktiv tysk, maler og illustrator. Han blev født i 1945 og blev uddannet på akademiet i Berlin. Han lever og arbejder stadigvæk i Berlin.

Michael Sowa univers er surrealistisk, fantastisk og finurligt. Han arbejder ofte med grænsen mellem det dyriske og det menneskelige på humoristisk og absurd vis: En ko på skøjter, en gris i suppen og får der ligger i græsset og arbejder på deres computere er nogle af de mange fantasifulde motiver, vi kan møde.

Et af Michael Sowas berømte malerier forestiller en gris, der står i en suppetallerken:
Das Suppenschwein. Dette motiv findes i flere forskellige udgaver.

Vi besluttede, at arbejde med dette maleri ved at lave en opstilling som tableau, som børnene skulle fotografere og bagefter skitsere. Ideen med farvelære og mælk har jeg fundet flere gange på Pinterest.

Til tableauet brugte vi:
Dybe tallerkener
Plastikdyr
Mælk
Flydende akvarel
Sulfo
Vatpinde
-
Hvid dug
Hvid stofserviet
Vinglas
Bestik
Bord
Stol
-
Fotografiapparat
Papir
Blyanter
Farvekridt

Vi delte børnene op i nogle hold, som alle fik en dyb tallerken med mælk. I mælken dryppede de nogle dråber flydende akvarel (man kan også bruge frugtfarve), og fik så en vatpind med sulfo. Når sulfoen kommer ned i mælken, kommer væsken nærmest til live og bevæger sig, så farverne blandes.

Da børnene havde lavet den "suppe" de gerne ville have, skulle de vælge et plastikdyr, som de stillede ned i suppen.

Vi dækkede op, og mens nogen fotograferede, sad de andre og lavede skitser af deres tallerken med dyr.

Selvportrætter

I forbindelse med at jeg afholder kurset "Flademal en Diva," har jeg vist en række billeder, som børnene på Billedskolen i Ulstrup har lavet.

Billederne viser et portrætforløb, vi lavede for et par år siden. Forløbet begyndte med, at vi tog portrætter af alle børnene. Fotografierne blev taget i et forholdsvist mørkt rum, hvor vi satte en lyskilde op, så der faldt mest lys på den ene side af ansigtet.

Jeg printede billederne ud i A4, og gav eleverne en tynd sprittusch og en transparent, som de lagde over fotografiet, som de tegnede op.

Vi brugte en af de gamle overheadprojektorer til at overføre billedet til lærred. Forinden havde vi laseret lærredet med en tynd blanding af vand og akrylmaling.

Børnene fik selv lov til at tage et farvevalg, da de skulle male deres portræt.

Du kan se nogle af selvportrætterne her:

Truede danske ord

På Billedskolen har vi lavet billeder med truede danske ord.

Før vi gik i gang, kopierede jeg ordene over i et word-dokument.
Jeg har brugt skrifttypen: AR Hermann.

Vi satte akvarelpapir op på plader med malertape, og hvert barn fik en lille seddel med ét ord.
De skulle kigge godt på bogstavernes form, og selv skrive det på et stykke akvarelpapir med sprittusch.

I mens de tegnede bogstaver, satte jeg dukker og bamser op flere steder i rummet. Da ordet var skrevet, skulle de vælge det stykke legetøj, de synes passede bedst til deres ord. Det blev tegnet med blyant og tegnet op med tusch.

Til sidst farvelagde de med Caran d'Ache Neocolor II, og fik også en pensel og vand, så de kunne få farverne til at flyde ud.

Historiske portrætter for børn

I forbindelse med udstillingen "Børnene og Slottet" på Ulstrup Slot, hvor 250 børn alle tegnede og malede slotte, malede billedskolebørnene historiske portrætter, af tidligere ejere af Ulstrup slot.

Vi forstillede os, vi var hofmalere, der fik en opgave. Alle fik udleveret et navn og et billed af den person, de skulle male.

Jeg udleverede lærreder i 30x40, og vi begyndte med guldrammerne. Jeg havde lavet en oval skabelon, som de tegnede efter, derefter malede de rammen med guldmaling. Nogle ville hellere lavede en firkantede ramme, og det bestemte de selv.

Derefter gik de i gang med at lave skitser på papir af deres person. Da de var tilfredse lagde de tegningen under lærredet og brugte et lysbord eller vinduet som lyskilde, så de kunne tegne skitsen op på lærredet med blyant.

Jeg ville gerne have, at dette blev en øvelse i at blande farver, og jeg havde derfor indkøbt de farver, der med fordel kan bruges til at blande hudfarve: Naples yellow, yellow ochre, red oxide, venetian red, vermillion, cobolt, ultramarin, raw umber, burnt umber og hvid. Desuden havde jeg købt prussian blue, som en mulighed til baggrund.

Alle fik en lille smugle af hver farve på paletten. Jeg viste dem, hvordan man blander ganske lidt ad gangen, og så var det bare i gang med at lave så mange forskellige hudfarver som mulig. Undervejs studerede vi hud på hinanden, og det er helt utroligt, så blå min hud under øjnene er.

Da portrættet var færdigt, malede de baggrunden med en af de mørke farver, og til sidst blev der lavet mønstre på guldrammen med en Guld Pearl Pen. Pearl Pen er en specialmaling på tube, der kan lave relief-effekt. Vi så på gamle guldrammer, for at bliver inspireret, men jeg opfordrede til, at de selv måtte finde på mønstre.

Da alle var færdige, fik hofmalerne deres betaling i guldbarrer, og billederne blev udstillet på Ulstrup Slot.

Jeg tænker, at denne opgave også kan bruges i et samarbejde mellem billedkunst og historie, til at male danske konger - eller bare en enkelt konge, dronning eller anden historisk person.

Pige 2. klasse

                                               

Pige 1. klasse

                                             

Pige 2. klasse

Pige 5. klasse

Pige 3. klasse

Pige 3. klasse

Pige 2. klasse

Pige 1. klasse

Pige 2. klasse