tirsdag den 7. februar 2017

Selvportrætter

I forbindelse med at jeg afholder kurset "Flademal en Diva," har jeg vist en række billeder, som børnene på Billedskolen i Ulstrup har lavet.

Billederne viser et portrætforløb, vi lavede for et par år siden. Forløbet begyndte med, at vi tog portrætter af alle børnene. Fotografierne blev taget i et forholdsvist mørkt rum, hvor vi satte en lyskilde op, så der faldt mest lys på den ene side af ansigtet.

Jeg printede billederne ud i A4, og gav eleverne en tynd sprittusch og en transparent, som de lagde over fotografiet, som de tegnede op.

Vi brugte en af de gamle overheadprojektorer til at overføre billedet til lærred. Forinden havde vi laseret lærredet med en tynd blanding af vand og akrylmaling.

Børnene fik selv lov til at tage et farvevalg, da de skulle male deres portræt.

Du kan se nogle af selvportrætterne her: