Det finurlige univers.

I samarbejde med Elin Pausewang har jeg lavet et forløb, der tager udgangspunkt i den tyske kunstner Michael Sowas billedunivers.

Sowa er en særdeles produktiv tysk, maler og illustrator. Han blev født i 1945 og blev uddannet på akademiet i Berlin. Han lever og arbejder stadigvæk i Berlin.

Michael Sowa univers er surrealistisk, fantastisk og finurligt. Han arbejder ofte med grænsen mellem det dyriske og det menneskelige på humoristisk og absurd vis: En ko på skøjter, en gris i suppen og får der ligger i græsset og arbejder på deres computere er nogle af de mange fantasifulde motiver, vi kan møde.

Et af Michael Sowas berømte malerier forestiller en gris, der står i en suppetallerken:
Das Suppenschwein. Dette motiv findes i flere forskellige udgaver.

Vi besluttede, at arbejde med dette maleri ved at lave en opstilling som tableau, som børnene skulle fotografere og bagefter skitsere. Ideen med farvelære og mælk har jeg fundet flere gange på Pinterest.

Til tableauet brugte vi:
Dybe tallerkener
Plastikdyr
Mælk
Flydende akvarel
Sulfo
Vatpinde
-
Hvid dug
Hvid stofserviet
Vinglas
Bestik
Bord
Stol
-
Fotografiapparat
Papir
Blyanter
Farvekridt

Vi delte børnene op i nogle hold, som alle fik en dyb tallerken med mælk. I mælken dryppede de nogle dråber flydende akvarel (man kan også bruge frugtfarve), og fik så en vatpind med sulfo. Når sulfoen kommer ned i mælken, kommer væsken nærmest til live og bevæger sig, så farverne blandes.

Da børnene havde lavet den "suppe" de gerne ville have, skulle de vælge et plastikdyr, som de stillede ned i suppen.

Vi dækkede op, og mens nogen fotograferede, sad de andre og lavede skitser af deres tallerken med dyr.

Kunsthistorie WANTED

På Billedskolen kan jeg godt lide, at vise malerier fra kunsthistorien, men det er alt for sjældent, jeg viser børn kunst fra 14-og 1500-tallet, og det besluttede jeg mig for at forsøge.
Jeg fandt derfor forskellige portrætter af nogle af de store kunstnere fra den periode, som jeg printede ud, så alle kunne få et.

Derefter lavede jeg en WANTED-plakat, som jeg printede på akvarelpapir i A3-format.

Vi patinerede først plakaterne med flydende akvarel og akrylmaling blandet op med vand i forskellige brune nuancer. Vi havde også kaffegrums, jord og salt. De måtte også gerne rive lidt i papiret og krølle det, men det var der ingen, der havde lyst til.

Derefter så vi på portrætterne. Børnene grinede ret meget af de skøre hatte. Tænk, at man så sådan ud for omkring 500 år siden...
Jeg udleverede forskellige portrætter til alle, som de skulle tegne. Først med blyant, derefter med en tynd sprittusch.
Portrætterne blev klippet ud, og gangen efter satte vi dem på plakaterne med limstift.

Navne på nogle af de kunstnere, hvis portrætter vi blev inspireret af:
Jan van Eyck (ca.1390-1441), Rogier van der Weyden (ca. 1399-1464), Sandro Botticelli (1445-1509),  Leonardo da Vinci (1452-1519) Quentin Matsys (1466-1530), Albrecht Dürer (1471-1528), Lucas Cranach den ældre (1472-1553),  Hans Holbein den yngre (1497-1543), Lucas Cranach den yngre (1515-1586).

Barberskum og victorianske huse

Det er en fest at marmorere med barberskum. En meget farverig fest.

 

Jeg havde fundet et par flade papkasser, som jeg kom i hver sin plastiksæk. I disse kasser fik børnene lov til at sprøjte barberskum.

Derefter dryppede vi flydende akvarel i - og rørte let i herligheden med en gaffel.

Børnene og jeg besluttede at lave 3 kasser: blå/gul, rød/gul og blå/rød. Det gennemførte vi - næsten!

 

Når der er lavet smukke mønstre i barberskummet, kommer man sit papir i. Vi brugte akvarelpapir, og lod det ligge i ca. 10 sek. før vi tog det op, og lagde det på et avisunderlag. I det hele taget, er det et god idé med MEGET afdækning. Til sidst fik børnene fik en lineal, som de kunne skrabe barberskum af med. Hvis man ikke er pjattet med meget farverige hænder, kan engangshandsker anbefales.

 

 

 

 

 

 

Jeg havde besluttet, at vi skulle bruge det marmorerede papir som baggrund til victorianske huse. Alle børn fik udleveret et fotografi af et hus, et stykke sort kardus og en hvid farveblyant.

De fik at vide, at de skulle begynde med at tegne et af vinduerne - og at de gerne måtte digte. Dvs. deres hus behøvede ikke at ligne deres fotografi.

 

Da de var færdige med at tegne, klippede de huset ud. Og til sidst skulle det monteres på det farvede papir. Før de satte huset på, klippede de et stykke sort kardus, som de satte nederst på papiret.

 

 

 

 

 

Der bor en mantikora i bogen

I forbindelse med, at min første børneroman "Noans mærke" udkom i august, lavede jeg en workshop for nogle tegneglade børn i SFOen på Ulstrup Skole.

Noans mærke handler om Noan, der har et mærkeligt rødt mærke på låret. Han og bogens jeg-person bor på en ø, sammen med en masse andre børn og nogle få voksne. Det er Nidur, der bestemmer på øen - og han vil ikke have, at børn er vrede eller kede af det. Bliver de det alligevel, kan de blive sendt væk.
En dag forlader børnenes elskede madmor øen. Hun ender i en by, hvor børn bliver holdt fanget af en ubarmhjertig hersker og hans menneskeædende mantikora. En mantikora er det fabeldyr, der har menneskeansigt, løvekrop og skorpionhale. Den har manke og i munden sidder 3 rækker skarpe tænder.
I Noans mærke er der kun een person, der kan redde byen fra den frygtelige mantikora - nemlig en dreng med et specielt mærke.


Jeg havde besluttet, at vi skulle tegne mantikoraer. Da vi gik i gang, læste jeg det stykke, hvor mantikoraen bliver beskrevet første gang - og så lavede vi skitser, hvor jeg tegnede for på tavlen. Når jeg tegner for, siger jeg f.eks.: "Sådan ser mine øjne ud - men I skal jo lave jeres tegning, så måske har jeres øjne en anden form..."

Da skitserne var færdige, tegnede børnene deres mantikora på akvarelpapir. Jeg havde lagt nogle skabeloner og neocolor I frem, så de kunne lave mønstre på kroppen. De lagde skabelonen under papiret og gned farvekridtet hen over papiret. Derefter blev der malet med flydenden akvarel og tegnet op med sprittusch.

De færdigmalede mantikoraer blev klippet ud - og sat op på en kopi af en af bogens siden, som jeg havde skåret kvadratisk. Til sidst monterede vi det hele på et turkist stykke karton.

                                                                                        Jamen, er de ikke herlige?

Hvor sidder øjnene?

Jeg havde haft nogle diskussioner med nogle af børnene på mit ene billedskole hold. De mente helt sikkert, at jeg tog fejl, når jeg sagde, at øjnene sidder midt i hovedet. Enhver kan jo se, at de sidder øverst!
Jeg endte med at give dem en lineal, så de lige kunne måle efter. En rimelig dårlig lineal – for den målte lige præcis det, de havde sagt :-)
Gangen efter skulle vi male portrætter. Vi gennemgik ansigtets proportioner sammen. Børnene tegnede i deres skitsebog, mens jeg fortalte. Bagefter skulle de tegne et portræt på akvarelpapir. Vi malede med flydende akvarel og tegnede op med en tynd sprittusch. Til sidst klippede vi portrætterne ud - og satte dem på plader, vi havde beklædt med tapet.  

info@hrferdinand.dk

Da alle var færdige viste jeg børnene nogle af Julie Nords akvareller af børneportrætter. Jeg kan godt lide, at vise Julie Nords værker til børn. De vækker følelser – og der kommer altid gode samtaler ud af det.

Pige med slagskygge

Nogle dage bruger jeg alt for lang tid på Pinterest. Fordi det bare er stedet, hvor man kan få masser af gode ideer. I hvert fald hvis man, som jeg, er billedkunstner og underviser. En dag så jeg et foto af en børnetegning, der forestillede en pige, der havde fået den sorteste, sorte slagskygge lavet af sort papir. Hvilken fantastisk idé. Sammen med mine kollegaer fra Hinnerup Billedskole, Annitta og Line, besluttede vi at bruge denne idé i denne billedskolesæson.

Jeg fandt malerier af Michael Kvium, Edvard Munch, Van Gogh, Michael Ancher, Edvard Hopper og Masaccio (Sankt Peter helbreder den syge med sin skygge), hvor de har malet mennesker og deres skygger. Jeg viste dem til børnene og spurgte, om de kunne se, hvad billederne havde tilfælles. Ret hurtigt sporede de sig ind på, at det handlede om skygger.

Vi gik ud i solen - og så på vores skygger – og vi talte om, at man kan få sjove og mærkelige skygger, hvis man står på en underlig måde. Ligesom at hår der stritter eller krøller, også kan give gode skygger.

Børnenes første opgave lød på at tegne en person. De skule overveje, hvordan personen kunne få en god skygge. De fik udleveret hvid kardus i A4, blyanter og Neocolor 1.

Efterhånden som de blev færdige, satte vi et stykke sort kardus sammen med tegningen med er par stykker malertape, og så skulle personen klippes ud. Når børnene har klippet ca. halvdelen af figuren ud, er det vigtig at sætte et nyt stykke malertape på, som holder figur og skygge sammen.

Baggrunden lavede vi på et stykke A3 akvarelpapir. På Billedskolen i Ulstrup lavede vi firkanter, som vi malede med flydende akvarel. Jeg har lavet et lignede projekt på en friskole med 2. og 3. klasse, hvor vi lavede en ”sol” i stedet for firkanter.

 

Når baggrunden er færdig og tør, limes skygge og person (i den rækkefølge) på med limstift - lidt forskudt.  

Her er nogle af billederne fra Billedskolen i Ulstrup sat op ved siden af hinanden.