tirsdag den 27. februar 2018

Sculpture by the River

Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk


Sculpture by the River 
-et samarbejde på tværs af aldersgrupper
Af Jane Susanne Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup

Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En skulpturrute lavet af børn og unge.
Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og sidste udstilling i Aarhus i 2015.
Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere
gange i løbet af processen. Det viste sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet med de små.
I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir, maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at bruge selv.)
Dernæst skulle der tegnes skitser.  Først arbejdede de alene. Derefter vi satte dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.
Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden, da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg dem arbejde videre med deres idé.
Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.
Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød, at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.
I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.
For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.
Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard, givet tilsagn om, at han ville lave en
skulptur i samme materialer som børnene, hvilket tilførte projektet en tredje dimension.
I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at lave et billede.
Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme, kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.
Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.










Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.