lørdag den 15. april 2017

Påskeæg med smuk magi - del 2

I påsken de sidste par år, har vi her i huset indfarvet æg med løgskaller. Det kan du se her.


Æggene bliver smukke med løgskaller, men i år fik vi alligevel lyst til at afprøve nogle andre farver, så vi fandt tørret hibiscus, gurkemeje og rødbeder frem, sammen med hvide æg, nylonstrømper, bomuldssnor, blomster og blade fra haven og eddike.


Blomster og blade blev bundet på æggene med snor, hvorefter de blev puttet i en strømpe, som blev strammet godt omkring ægget.


Vi kogte i 3 gryder. En med gurkemeje, en med hibiscus og en med rødbede. Alle fik en lille sjat eddike, før vi lod æggene koge i 2 timer.
Et par æg gik desværre i stykker under kogningen, men dem der var tilbage, gned vi med lidt olie, så de fik en blank overflade.
Husk det er ikke æg der kan spises!

Hibiscus, gurkemeje, rødbede




God påske!