Sculpture by the River

Denne artikel skrev jeg til Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders nyhedbrev nr. 100 i 2017. Jeg kan kun anbefale et medlemskab af denne fantastiske forening: www.bornkunstogbilleder.dk

Sculpture by the River 

-et samarbejde på tværs af aldersgrupper

Af Jane Susanne Andersen, leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup

Det begyndte for et par år siden med en tur langs Aarhusbugten for at se ”Sculpture by the Sea”. Lone Sørensen, der er underviser på Gudenådalens Efterskole, fik den idé, at vi også skulle lave en lille skulpturrute i Ulstrup. En skulpturrute lavet af børn og unge.

Gudenådalens Efterskole ligger ned til Gudenåen, og deres have ville derfor være et ideelt sted til at lave en sådan rute. Selvom der findes flere meninger om, hvorvidt Gudenåen virkelig er en flod, kaldte vi vores udstilling ”Sculptur by the River”. Vi lagde vores udstillingstitel tæt op af ”Sculpture by the Sea”, for at skabe nysgerrighed hos børnene, så de efterfølgende havde lyst til at tage til Aarhus og opleve skulpturruten der. Dette har dog ikke den store betydning mere, da ”Sculpture by the Sea” havde sin fjerde og sidste udstilling i Aarhus i 2015.

Vi besluttede, at billedskolebørnene (1.– 6. klasse) og efterskoleeleverne skulle møde hinanden flere

gange i løbet af processen. Det viste sig, at være en gave til projektet, at børnene fik mulighed for at arbejde kreativt sammen med børn i andre aldersgrupper. En mulighed der faktisk er ret sjælden, fordi vi normalt opdeler børn og unge efter alder og ikke efter interesser. Det krævede en hel del planlægning, og også lidt overtalelse, da nogle af de mindste børn var bekymrede for mødet med efterskoleeleverne, mens et par af de unge ikke kunne forestille sig, at de ville få noget ud af samarbejdet med de små.

I begyndelsen af projektet arbejdede vi hver for sig, men alle blev præsenteret for det samme oplæg. Vi viste dem forskellige skulpturer og fortalte om vores tema og materialer, som det år var pil, bagepapir, maletape, vævsklæber, maling og skibslak, (som børnene dog ikke fik lov til at bruge selv.)

Dernæst skulle der tegnes skitser.  Først arbejdede de alene. Derefter vi satte dem i grupper, hvor de skulle se på hinandens tegninger og i samarbejde lave en ny, med inspiration fra deres første individuelle skitser.

Nogle af de piger, der gik i 1. klasse, fik lavet en skitse til en skulptur, der var næsten 2 meter høj. Flot, synes både de og jeg, og under andre omstændigheder ville jeg måske have bedt dem om at gentænke højden, da de selv kun målte omkring 1 meter og 25 cm. Men med tanken om, at efterskolens elever ville komme og være en del af opbygningsarbejdet, lod jeg dem arbejde videre med deres idé.

Billedskolebørnene havde allerede fået mange ideer, da efterskolens elever trådte ind i værkstedet. Jeg oplevede, at de unge gik ind i samarbejdet med stor lydhørhed og interesse for at hjælpe billedskole-børnene med at udføre deres skulpturer. Samtidigt kom de med mere overblik, fysik og gode råd til, hvordan problemer kunne løses, men de overtog ikke opgaven.

Børn og unge arbejdede side om side, de talte sammen og fortalte små brudstykker fra deres liv. Undervejs i processen skete det selvfølgelig, at materialet ikke kunne det, som skitserne viste, hvilket betød, at der måtte findes nye løsninger. Da materialerne var nye for alle, blev det til fælles afprøvning og dialog om andre muligheder.

I det hele taget, skete der noget helt særligt, som fik indflydelse på udstillingen og børnenes syn på egne muligheder.

For efterskoleeleverne fik den enkelhed og ligefremhed, som de mindste børn gik til materialet med, betydning for den måde de efterfølgende gik hjem og arbejdede med deres egne skulpturer. På den måde var mødet til gensidig inspiration og fik indflydelse for det samlede udtryk og gav samtidig en oplevelse af, at udstillingen var skabt i et fællesskab.

Det år havde den lokale billedhugger, Laurids Kirkegaard, givet tilsagn om, at han ville lave en

skulptur i samme materialer som børnene, hvilket tilførte projektet en tredje dimension.

I forlængelse af mødet mellem efterskoleelever og billedskolebørn, blev vi i billedskolen enige om, at vi også ville forsøge at lade billedskolebørnene møde børnehavebørn. Vi lavede en aftale med en af de lokale institutioner, og der var en højtidelig stemning i børnehaven, den eftermiddag da omkring 20 billedskolebørn hjalp hvert sit børnehavebarn med at lave et billede.

Billedskolebørnene var meget bevidste om, at de ikke måtte overtage børnehavebørnenes malerier, men at de gerne måtte hjælpe med at klippe, lime og hente. De måtte spørge og prøve at forstå, og hvis de havde en god idé, måtte de selvfølgelig også gerne komme med den. Der var en særlig koncentration i børnehaven den eftermiddag, og da forældrene begyndte at komme, kunne vi også fornemme stoltheden over det, børnene have lavet sammen.

Det særlige ved de to projekter har været oplevelsen af, at samarbejdet på tværs af aldersgrupper har været båret af respekt. Børn og unge har gjort sig umage for at forstå hinanden, hvilket har betydet en synliggørelse af, at hvert enkelt barn har kunne bidrage med noget særligt.

Projektet ”Sculpture by the River” blev støttet af Favrskov Kommune.

Monster med mønster

Her en mulighed for at lave et malet monster med børnehavebørn eller skolens mindste klasser.

I skal bruge:

Kraftigt papir
Akrylmaling
Pensler
Vand

Saks
Sort og hvidt karton
Limstift

1. gang

Lad børnene male et mønster på hele deres papir, og lad det tørre.

2. gang

Der klippes en n-form i papiret.
Klip også øjne, mund og tænder, som limes på monstret.
Lim til sidst på sort eller farvet karton.

Snoremonster

Til et Snoremonster skal du bruge:

Glittet papir
Sisalsnor
Sort akrylmaling
Pensel
Vandskål

Til efterbehandling
Glittet papir
Sort sprittusch
Saks
Limstift

Se her hvordan du skal gøre:

Efterbehandling:

Når der skal laves monstre ud af snorebillederne tegnes øjne og mund på et nyt stykke papir. De klippes ud og limes på. 

Derefter tegnes der fx øre, hår, øjenbryn, næsebor og lignende med en sort sprittusch direkte på billedet.

Monsterseje børnebøger

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus spurgte mig i år, om jeg ville lave et oplæg til institutionerne i Hinnerup, før de gik i gang med deres traditionsrige udstilling for børnehaver og SFOer. 

Udstillingens titel er MONSTER, og jeg har samlet nogle ideer, som jeg også vil dele med jer her på bloggen.

Jeg er bl. a. blevet inspireret af forskellige billedbøger, så her kommer i første omgang titlerne på super gode monsterbøger, som kan bruges til højtlæsning. 
Det er godt at blive klogere på, hvad de der monstre egentlig er for nogen, før I går i gang med at tegne, klippe og male de monsterseje skabninger.

Monsterpest - Áslaug Jónsdóttir, Kalle Güettler, Rakel Helmsdal

Store monstre græder ikke - Áslaug Jónsdóttir, Kalle Güettler, Rakel Helmsdal

Monstre i mørket - Áslaug Jónsdóttir, Kalle Güettler, Rakel Helmsdal

Monsterbesøg - Áslaug Jónsdóttir, Kalle Güettler, Rakel Helmsdal

Vitello bygger en monsterfælde –  Kim Fupz Aakeson

Bertil og Borte - Kim Fupz Aakeson

Mirakelkuren - Marianne Iben Hansen

Sebastians monster- Martin Glaz Serup

Pedes uhyrer – Morten Ramsland

Når et monster bliver født - Sean Taylor, Nick Sharratt

Det ensomme monster – Chris Judge

Det vildeste bogmonster - Lili Chartrand

Det lille raserimonster - Britta Schwarz

Der findes ikke monstre! - Kerstin Schoene 

Børnene og slottet

På Billedskolen i Ulstrup har jeg netop afsluttet et stort projekt som involverede de 250 mindste børn i Ulstrup - plus billedskolebørnene. Det var børn fra vuggestuen, dagplejen, børnehaverne, førskolen og skolens 0. og 1. klasser der alle lavede et maleri af Ulstrup Slot, som blev udstillet på slottet.

Projektet havde til formål at skærpe børnenes fantasi, historiske bevidsthed og lyst til at udtrykke sig kreativt. Børnehavebørnene, førskolebørnene og skolebørnene mødte jeg 2 gange. Første gang fortalte jeg dem historien om Christen Skeel og Margrethe Brahe, der levede på Ulstrup i 1500-tallen. Børnene fik også lidt af historien om Margrethes bror Tycho Brahe, sønnen Jørgen Skeel og deres vilde efterkommer Jørgen Scheel, der i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet formøblede hele formuen væk, og derfor blev skyld i at slottet blev solgt, og at hans søster Juliane Marie Scheel blev kendt som "Den hvide dame!" Et af flere genfærd på slottet.

Vi kiggede på et fotografi af slottet, hvorefter jeg guidede en tegning af slottet. Vi tegnede først med blyant og derefter med sprittusch.
Derefter fik børnene mulighed for at farvelægge slottet med oliekridt. Caran d'Ache Neocolor 1 kan bruges, desuden fik de også 3 vandopløselige rødlige farver. Caran d'Ache Neocolor II i cinnoberrød, rosa og rødbrun.

Når børnene var klar, skulle hele slottet males over med akvarel. Vi brugte Cotmans akvarel i 2 røde nuancer. Slottet skulle nu tørre, til vi skulle mødes anden gang.

Der males slotte i børnehaven

Slotte lavet af børn fra 0. og 1. klasse på Ulstrup Skole

Ved vores andet møde fortalte jeg mere om Ulstrup Slots nyere historie; om dengang der var delfinarium, dyrehave og forlystelsespark. Børnene skulle derefter lave en himmel, hvor skyerne skulle handlede om slottets historie. Jeg gav dem mulighed for at bruge skabeloner af delfiner og andre dyr fra dyreparken, men de måtte også selv finde på skyernes form. Vi brugte igen oliekridt Caran d'Ache Neocolor 1 i hvid, lys blå og kobolt. Det hvide oliekridt var tryllefarven. Dén man ikke kan se på det hvide papir, men når der males blå akvarelfarve over bagefter, kommer skyen frem. Det kunne have været sjovt, at lave netop denne proces flere gange, for de mindste børn var helt sikre på, at den hvide farve ikke virkede.

Til sidst malede vi hele papiret med Cotmans akvarel i cobolt. Jeg havde sat akvarelpapiret op på tegneplader med malertape, hvilket betød at papiret strammede flot op, da det var tørt, og at der var en hvid ramme om alle billederne.

Da himlen var færdigmalet skulle slottet klippes ud. Vi brugte lang tid på det, og de mindste børn klippede med hjælpesaks sammen med en voksen, da den sorte streg gerne skulle bibeholdes.
Det sidste vi gjorde, var at klippe et stykke grønt karton, der skulle sættes på nederst i billedet. Jeg havde i forvejen skåret nogle strimler, så vi nemt kunne klippe et passende stykke.

Og så var der kun tilbage at samle billederne med limstift, og lægge dem i pres, indtil de skulle udstilles.

Fra udstillingen på Ulstrup Slot

Læs mere i Randers Amtsavis her

Monet i børnehaven

Jeg kan godt indrømme, at jeg altid har haft det lidt svært med Monets åkander. Jeg har muligvis set alt for mange falmede plakater med det motiv tilbage i 80'erne.
Sådan havde jeg det, indtil jeg i 2006 besøgte Musée de l'Orangerie i Paris, hvor imponerende ovale rum med kæmpestore malerier af åkanderne fuldstændig slog benene væk under mig. Det var en fantastisk oplevelse.

I dette efterår kan man se Monet på ARoS. Jeg skulle lave et forløb til en børnehave, som havde planlagt, at tage til ARoS, for at se udstillingen. Vi besluttede, at der skulle laves billeder, som var inspireret af Monets "Den japanske bro".

Claude Monet malede ”Den japanske bro” mange gange i sit liv, så man kan finde forskellige malerier af den sammen bro i forskellige årstider.  Hvis man sidder med en Ipad, kan man hurtigt finde forskellige udgaver, som man kan vise og tale med børnene om.

Forløbet er bygget op, så børnene skal male 4 gange.

Del 1.
Materialer: 
Malerplader
Akrylmaling: Lyseblå og hvid (eller blå og hvid. Du kan blande den lyseblå sammen med børnene.)
Paletter til maling
Pensler
Vandbeholder

1.      Fortæl børnene, at de skal male en himmel med skyer. I kan snakke om hvilken farver skyerne har. Mal hele pladen lyseblå og giv dem derefter en palet kun med hvid, så de også kan male skyer.

Mal hele pladen lyseblå.

Mal skyer. Man kan også male regnvejrsskyer.

       

        Læg pladen til tørre.

Del 2.
Materialer:
Maling: Blå, gul og evt. også flere grønne nuancer.
Engangssvampe klippet i mindre strykker
Skumstencil-pensler
Paletter
Vandbeholder
(Malertape)

Vis børnene hvordan man blander grøn af gul og blå, og fortæl dem, at man skal kunne se noget af himlen. Lav evt. en markering med malertape, der viser hvor de må male til. Der males kun med engangssvampe og skumstencil-pensler i forskellige grønne nuancer. Der skal både være meget mørk grøn og meget lys grøn.

Bland forskellige grønne nuancer.

Marker evt. en grænse for hvor der skal males. Det giver kontrast i maleriet, men man kan også vælge, at lave et maleri, der mest er grønt.

. 

Når tapen er taget af, kan der trykkes nogle gange på overgangen.

Del 3

Materialer: Akrylmaling: F.eks. Gul, lyserød og pink – men du kan også lade børnene vælge.
Duppesvampe eller skumstencil-pensler
Palet

Dup blomster på den grønne del af maleriet.  Brug kun duppesvampene og skumpensler til den samme farve. Skumpensler, man kan sætte på fingeren, er et kæmpehit :-)

Del 4.
Materialer: 

Effektliner eller 3D-liner, poscatusch eller farvekridt.

Tegn en bro fra den ene side af billedet til den anden. Se igen på billedet. Det kan være en god idé, at øve sig på et stykke papir først.

Det færdige maleri. Broen er lavet med 3D-liner.

                                                              Malet af Silje på 4 år.

          

Må man male med biler?

For et par uger siden, var jeg med Silje i vuggestue. Alle børnene malede på japanpapir - og de fik både lov til at stemple og male med pensler og legetøjsbiler. Det var en fest :-)

 

At male på japanpapir med de yngste...

Hvis du gerne vil prøve, kommer her en mulig fremgangsmåde. Fordelen ved denne teknik er, at den kan bruges af ALLE aldergrupper. Jeg har selv lært den af billedkunstner Gitte Buch. 

Materiale og tjekliste:

Kartofler, skumplader eller stempler.

Biler og legetøj - der må komme maling på.

Knive og sakse

Plastik til bordet

Japanpapir – det SKAL være rigtigt japanpapir

Akrylmaling

Paletter, pensler og krus til vand

Evt. vandbaseret farvekridt og akvarelfarveblyanter

Stift papir

Laklim eller decoupagelak

1. Skriv navn på japanpapiret med blyant.

2. Lav forskellige stempler med kartofler, skumplader, viskelæder el. a. Det kan være enkle symboler; cirkler, trekanter, firkanter, men selvfølgelig også mere komplicerede former.

3. Læg japanpapiret på plastik. Det kan være en god idé, at lægge overdækningsplast over hele bordet. Brug en pensel til at påføre maling på stemplerne. Tryk det på papiret. Prøv også med bilernes hjul og andet legetøj. Når børnene er færdige med at stemple, skal japanpapiret tørre. Brug evt. en hårtørrer. Lav gerne flere billeder på én gang, så ét tørrer, mens du begynder på det andet.

4. Når papiret er tørt, skal det færdiggøres med tynd akrylmaling. Fortynd derfor akrylfarven med vand. Den må gerne være meget tynd. Brug en pensel eller en svamp. Papiret skal dækkes HELT med den tynde maling, og de trykte figurer vil nu træde frem. Hvis I har lyst, kan I nu tegne på det med akvarelfarveblyanter. Når billedet er færdigt, skal det tørre. Husk at det skal ligge på afdækningsplast, da det limer fast til andre overflader.

5. Japanpapiret sættes op på stift papir. Du kan bruge limlak, som børn fra ca. 3 år også må bruge. (Et bedre resultat får du med spraylim, men det må ALDRIG bruges med børn. Hav selv støvmaske på - og brug det altid udendørs.)

Ang. farver: Det kan være en god idé at lave farvevalg. F.eks. at der stemples med lyse farver: hvid, gul (m. hvid), okker og andre lyse farver. De tynde farver kan med fordel være blå, violet, purpur og brune nuancer. Bland dem selv med f. eks. primær blå, magenta og sienna.