Rakubrændte væve

På Billedskolen i Ulstrup har vi i denne sæson lavet væve i ler. Mange af dem brækkede i brændingerne, hvilket betød, at jeg måtte bruge lang tid på at samle dem igen. Jeg valgte også selv at sætte trenden op, så jeg har alt i alt brugt meget forberedelse på dette projekt. Men jeg synes alligevel, I skulle have lov at se dem, for de blev smukke i al deres rustikke enkelhed.

Modellervoks

Efterårsferie...
Tid til at lave hyggelige ting med ungerne. Mine børn er f.eks. ret begejstret for noget så simpelt som hjemmelavet modellervoks. Det tager ikke lang til at lave - og de kan bruge timer på at forme alle mulige små dimser.

Modellervoks
5 dl hvedemel
2 dl fint salt
1½ spsk. olie
2 spsk. citronsyre
5 dl. kogende vand
Frugtfarve

Bland først det tørre. Hæld derefter olie og det kogende vand over og rør godt sammen. Når dejen æltes, kan det anbefales, at bruge gummihandsker, da dejen kan være lidt varm. Ønsker man farve på modellervoksen, kan man tilsætte lidt frugtfarve til sidst. Modellervoksen opbevares i en lufttæt boks i køleskabet og kan holde i et par uger.

God ferie!

Drøm på dåse

Min dejlige kollega på Hinnerup Billedskole, Annitta Krogsgaard fik sidste år en idé, som jeg synes, er virkelig god. Selv mener hun, at hun har set noget, der minder om et eller andet sted. Send mig endelig et link, hvis du ved, hvor det er, for vi kan ikke finde det.

Projektet går i al sin enkelhed ud på, at hver elev får en dåse, hvor etiketten er taget af. På Hinnerup Billedskole købte vi dåser i alle mulige forskellige størrelser, sådan at eleverne selv kunne vælge den størrelse, de helst ville have. Jeg har senere bare købt flåede tomater - og det virker også fint.

Jeg viste eleverne Andy Warhols malerier af Campbell suppedåser og Piero Manzonis "Merde d'artiste." Jeg vurderede, at de hold jeg havde godt kunne holde til at høre om "lort på dåse," men jeg brugte også noget tid på at forklare, hvorfor Manzoni har lavet et så mærkeligt værk. 

Oplægget til opgaven var:

"De her dåser er lidt underlige. Der er alt muligt inde i dem - også noget, som man ikke kan forstille sig, er inde i så lille en dåse. Det kan være kærlighed, elefanter eller huse - faktisk er der lige præcis det i din dåse, som du drømmer om. I må love mig ikke at åbne dem - for hvis der f. eks. er en dinosaur i den, så bliver der et værre svineri i Billedkunstlokalet. 

I skal lave en etiket, der viser, hvad der er inde i jeres dåse."

Jeg havde lavet skabeloner, der havde samme format som dåsernes etiketter. Desuden havde jeg printet billeder ud af nogle gamle dåser, så børnene kunne se, hvordan de kunne lave et godt grafisk design. Og så gik vi ellers i gang med tusser på glittet papir. De færdige etiketter blev limet på dåserne med limstift.

Det var nogle virkelig gode timer, hvor samtalerne var fyldt med sjove forestillinger. Hovederne blev fyldt med billeder - som kom ud i dejlige sætninger, som f.eks. "Jeg tror, vi skal have en dåse "Gode ideer" i suppen i aften."
Jeg behøver vel ikke at sige det, men: Nævn ALDRIG at der bare er flåede tomater i dåserne. Et par at mine elever, spurgte mig nogle gange - og jeg svarede hver gang: "Jeg tror, der er en ønskefe i den der dåse - og venskab i den der." osv.

Jeg tænker, at denne opgave også kan laves på computer. Hvis der er nogen, der udvikler på det, så vil jeg meget gerne høre om det.

"Selvtillid" og "Gode ideer"

"Kærlighed", "Dinosaurus" og "Venskab"

"Ønskefe", "1000 roser" og "En regnbue"

Portrætter i farver

På Billedskolen i Ulstrup arbejder vi i denne sæson under overskriften: En verden i farver.

Jeg ville vise billedskoleeleverne, at også når man laver portrætter, kan man bruge alverdens farver - og jeg besluttede, at vi skulle klippe portrættet ud i farvet karton og lime det op på en ensfarvet baggrund.

Først lavede vi skitser i vores skitsebøger. Det eneste børnene skulle huske var, at ingen streger måtte stå alene. Der skulle tegnes former, der kunne klippes ud.

Det eneste jeg viste dem, var en metode til at klippe hår. Vi klippede først hoveder. Det lagde vi oven på det karton, der skulle bruges til hår. Sådan tegnede vi den yderste hårkant. Så lavede vi to prikker, hvor pandehårdet skulle begynde, flyttede ansigtsformen og tegnede pandehår og den inderste hårgrænse.

Så blev der klippet halse og krop - og til sidst øjne, næse og mund. Vi lavede ikke skabeloner - men det kan man selvfølgelig gøre, hvis man laver skitsen på et stykke A4 papir, og klipper den ud først. Men jeg havde lyst til at se, hvordan de gik til opgaven uden skabelon - og hvordan de selv ville løse den. Det gik fint - der blev klippet løs og justeret og målt på alle mulige forskellige måder.

Stole i et negativt rum

I sidste uge havde jeg fat i min gamle bog af Betty Edwards: At tegne er at se. Den udkom på dansk i begyndelsen af 1980'erne. Allerede dengang købte min mor den - og jeg husker en sommerferie i vores sommerhus, hvor vi hver dag lavede en opgave fra bogen. Min mor, min søster Lise, min veninde Dorthe og jeg tegnede sammen. Det var hyggeligt - men det var også en ny måde at se på. For mig blev det næsten en ny måde at opleve verden på.

Jeg bruger stadigvæk nogle af Betty Edwards opgaver. I denne uge besluttede jeg, at vi skulle arbejde med det negative rum på Billedskolen. Jeg fandt en gammel stol med mange krummelurer - og da de mindste børn så den, var de helt sikre på, at den kunne de ihvertfald ikke tegne. 

Jeg fortalte dem, at de slet ikke skulle tegne stolen. De skulle kun tegne hullerne. Alt det der netop ikke er stol. Og tænk, det kunne de allesammen - og timen endte endda med sætningen: "Se, Jane. Jeg troede slet ikke, jeg kunne. Men nu er jeg bare så stolt af mig selv!" 

Vi tegnede med blyant på hvidt kardus i A3-format. Baggrunden blev farvet med pastelkridt.

Der bor en mantikora i bogen

I forbindelse med, at min første børneroman "Noans mærke" udkom i august, lavede jeg en workshop for nogle tegneglade børn i SFOen på Ulstrup Skole.

Noans mærke handler om Noan, der har et mærkeligt rødt mærke på låret. Han og bogens jeg-person bor på en ø, sammen med en masse andre børn og nogle få voksne. Det er Nidur, der bestemmer på øen - og han vil ikke have, at børn er vrede eller kede af det. Bliver de det alligevel, kan de blive sendt væk.
En dag forlader børnenes elskede madmor øen. Hun ender i en by, hvor børn bliver holdt fanget af en ubarmhjertig hersker og hans menneskeædende mantikora. En mantikora er det fabeldyr, der har menneskeansigt, løvekrop og skorpionhale. Den har manke og i munden sidder 3 rækker skarpe tænder.
I Noans mærke er der kun een person, der kan redde byen fra den frygtelige mantikora - nemlig en dreng med et specielt mærke.


Jeg havde besluttet, at vi skulle tegne mantikoraer. Da vi gik i gang, læste jeg det stykke, hvor mantikoraen bliver beskrevet første gang - og så lavede vi skitser, hvor jeg tegnede for på tavlen. Når jeg tegner for, siger jeg f.eks.: "Sådan ser mine øjne ud - men I skal jo lave jeres tegning, så måske har jeres øjne en anden form..."

Da skitserne var færdige, tegnede børnene deres mantikora på akvarelpapir. Jeg havde lagt nogle skabeloner og neocolor I frem, så de kunne lave mønstre på kroppen. De lagde skabelonen under papiret og gned farvekridtet hen over papiret. Derefter blev der malet med flydenden akvarel og tegnet op med sprittusch.

De færdigmalede mantikoraer blev klippet ud - og sat op på en kopi af en af bogens siden, som jeg havde skåret kvadratisk. Til sidst monterede vi det hele på et turkist stykke karton.

                                                                                        Jamen, er de ikke herlige?

Gaven

Sidste år i august døde min Bedstefar 92 år gammel. Han var en særlig mand. Uddannet dekoratør og arbejdede som sådan i mange år, men når han kom hjem fra arbejde, var han altid i gang med at male, tegne og skrive digte.

Det er ikke til at vide, om jeg havde haft den samme interesse for at male og skrive, hvis jeg havde haft en anden Bedstefar. I denne august har jeg i hvert fald tænkt en del på nogle ture, vi havde sammen.
Vi kørte af sted i hans brune Saab. Han elskede de danske landskaber – og når vi kom til et sted, han synes, var særlig smukt, standsede han bilen, og vi tog hver en tegneblok frem.
Hvis det regnede, sad vi bare inde i bilen og spiste flødetabletter og tegnede.  Så viste han mig bakkerne, markerne og buskenes form og kirken i det fjerne. Og tænk, jeg kunne faktisk også tegne gode tegninger af gårde og landskaber. Min Bedstefar var måske ikke den store pædagog, men min mor syntes, jeg var meget dygtig, når jeg viste hende mine tegninger.

Min Bedstefar var med til at give mig bevidstheden om, at det er vigtigt at kunne udtrykke sig i billeder og ord – og det har jeg med mig som en kæmpe gave. En gave som jeg har lyst til at give videre til mine børn. Så i dag pakkede jeg bilen. Jeg havde fundet en lille kasse til skitsebøger, blyanter og flødetabletter.

Lidt ved en tilfældighed endte vi på Himmelbjerget - og der sad vi på H.C. Andersens bænk, lige ved siden af stenen med ordene ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” og tegnede. Det ville han have elsket, den gamle.
De små tegnede kun lidt – men Lara var fordybet i sin tegning i lang tid, og hun var stolt af den, da hun var færdig.

Og kassen – den står stadigvæk ude i bilen.