På
Billedskolen i Ulstrup har jeg netop afsluttet et stort projekt som involverede
de 250 mindste børn i Ulstrup - plus billedskolebørnene. Det var børn fra vuggestuen,
dagplejen, børnehaverne, førskolen og skolens 0. og 1. klasser der alle lavede et
maleri af Ulstrup Slot, som blev udstillet på slottet.
Projektet havde til formål at skærpe børnenes fantasi, historiske bevidsthed og lyst til at udtrykke sig kreativt. Børnehavebørnene, førskolebørnene og
skolebørnene mødte jeg 2 gange. Første gang fortalte jeg dem historien om Christen Skeel og
Margrethe Brahe, der levede på Ulstrup i 1500-tallen. Børnene fik også lidt af
historien om Margrethes bror Tycho Brahe, sønnen Jørgen Skeel og deres vilde
efterkommer Jørgen Scheel, der i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af
1800-tallet formøblede hele formuen væk, og derfor blev skyld i at slottet blev solgt, og at hans søster Juliane
Marie Scheel blev kendt som "Den hvide dame!" Et af flere genfærd på slottet.
Vi kiggede på et fotografi af slottet, hvorefter jeg guidede
en tegning af slottet. Vi tegnede først med blyant og derefter med sprittusch.
Derefter fik børnene mulighed for at farvelægge slottet med oliekridt. Caran d'Ache Neocolor 1 kan bruges, desuden fik de også 3 vandopløselige rødlige farver. Caran d'Ache Neocolor II i cinnoberrød, rosa og rødbrun.
Derefter fik børnene mulighed for at farvelægge slottet med oliekridt. Caran d'Ache Neocolor 1 kan bruges, desuden fik de også 3 vandopløselige rødlige farver. Caran d'Ache Neocolor II i cinnoberrød, rosa og rødbrun.
Når børnene var klar, skulle hele slottet males over med akvarel. Vi brugte Cotmans akvarel i 2 røde nuancer. Slottet skulle nu tørre, til vi skulle mødes anden gang.
Der males slotte i børnehaven
Slotte lavet af børn fra 0. og 1. klasse på Ulstrup Skole
Ved vores andet møde fortalte jeg mere om Ulstrup
Slots nyere historie; om dengang der var delfinarium, dyrehave og
forlystelsespark. Børnene skulle derefter lave en himmel, hvor skyerne skulle handlede
om slottets historie. Jeg gav dem mulighed for at bruge skabeloner af
delfiner og andre dyr fra dyreparken, men de måtte også selv finde på skyernes
form. Vi brugte igen oliekridt Caran d'Ache
Neocolor 1 i hvid, lys blå og kobolt. Det hvide oliekridt var tryllefarven. Dén
man ikke kan se på det hvide papir, men når der males blå akvarelfarve over
bagefter, kommer skyen frem. Det kunne have været sjovt, at lave netop denne
proces flere gange, for de mindste børn var helt sikre på, at den hvide farve
ikke virkede.
Til sidst malede vi hele papiret med Cotmans akvarel i cobolt. Jeg havde sat akvarelpapiret op på tegneplader med malertape, hvilket betød at papiret strammede flot op, da det var tørt, og at der var en hvid ramme om alle billederne.
Da himlen var færdigmalet skulle
slottet klippes ud. Vi brugte lang tid på det, og de mindste børn klippede med
hjælpesaks sammen med en voksen, da den sorte streg gerne skulle bibeholdes.
Det sidste vi gjorde, var at klippe et stykke grønt karton, der skulle sættes på nederst i billedet. Jeg havde i forvejen skåret nogle strimler, så vi nemt kunne klippe et passende stykke.
Det sidste vi gjorde, var at klippe et stykke grønt karton, der skulle sættes på nederst i billedet. Jeg havde i forvejen skåret nogle strimler, så vi nemt kunne klippe et passende stykke.
Og så var der kun tilbage at
samle billederne med limstift, og lægge dem i pres, indtil de skulle udstilles.
Fra udstillingen på Ulstrup Slot
Læs mere i Randers Amtsavis her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar