onsdag den 3. oktober 2012

THE FINE ART OF UPCYCLING!


Børnene på Billedskolen forvandler genbrugspapir til billeder

Børnene og jeg havde samlet en store stak med papkasser, aviser, blade og gavepapir.
Jeg havde skåret papkasserne op, så de blev til plader.
Før vi gik i gang, talte vi om alle de flotte billeder, som vi ville finde i bladene og aviserne, som vi ikke  kunne bruge til det her projekt. Til gengæld ville jeg gerne have, at de også brugte noget "kedeligt" papir. Det syntes børnene var ret morsomt - og de spurgte mig mange gange, om det var kedeligt nok:-)



Børnene klippede genbrugspapiret i mindre firkanter og satte dem på pappladerne med limstift. Da hele pladen var fyldt, gav vi den en gang limlak, så der ikke var papirhjørner der flappede.



Så lavede vi skitser sammen. I dag lavede vi ugler:-)




Uglerne blev tegnet på baggrunden med farvet tavlekridt og derefter tegnet op med tusch. (Nogen tegnede direkte med tusch).

Vi talte om, hvad der sker, når man blander de tre primærfarver - og uglerne blev nu malet i alle mulige smukke tertiære farver. I næste uge får de nok også en omgang poscatusch:-)


 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar