Alle fik udleveret et hvidt schweizerdrop, som de først skulle lave en skitse af.
Derefter fik alle en klump tysk hvidler med charmotte. Vi formede med knive og slynger og bankede også med grydeskeer.
Da vi var tilfredse med den ydre form, skar jeg lerklumpen over med et stykke ståltråd.
Derefter uhulede børnene både krukke og låg med en slynge.
Efter udhulingen lavede vi en lerpølse og satte på indersiden af krukken. Det kan godt være lidt besværligt, og de mindste børn havde brug for hjælp. På den måde lavede vi en indvendig fals, så låget sidder ordentligt på krukken.
Derefter uhulede børnene både krukke og låg med en slynge.
Efter udhulingen lavede vi en lerpølse og satte på indersiden af krukken. Det kan godt være lidt besværligt, og de mindste børn havde brug for hjælp. På den måde lavede vi en indvendig fals, så låget sidder ordentligt på krukken.
Til sidst satte vi låget på krukken, så de to dele passede sammen, og lavede en markering (vi lavede bare en lille prik) både på krukken og på låget, så låget hurtigere kan placeres rigtigt.
Jeg tørrede krukkerne langsomt ned og forglødede dem ved 920 grader.
Vi glaserede dem med hvid rakuglasur - og en eftermiddag i november var billedskolebørnene med til at brænde raku. Jeg havde fået keramiker Irene Søgaard til at hjælpe os. Irene og jeg fyldte og tømte ovnen, men børnene var med til at smide savsmuld over tingene - og de fik en god fornemmelse for hvad rakubrænding er, og vi havde en super hyggelig dag.
Jeg tørrede krukkerne langsomt ned og forglødede dem ved 920 grader.
Vi glaserede dem med hvid rakuglasur - og en eftermiddag i november var billedskolebørnene med til at brænde raku. Jeg havde fået keramiker Irene Søgaard til at hjælpe os. Irene og jeg fyldte og tømte ovnen, men børnene var med til at smide savsmuld over tingene - og de fik en god fornemmelse for hvad rakubrænding er, og vi havde en super hyggelig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar