Parafrase over Mette Rishøj

Mette Rishøj er en af de danske kunstnere, jeg følger med interesse. Hendes motivverden er hovedsagligt traktorer, gravkøer, kraner, containerskibe og boreplatforme i farverige og kontrasfyldte landskaber.

Jeg er vild med hendes mennesketomme malerier af menneskeskabte maskiner og konstruktioner. Hendes farverige eksplosioner og voldsomme penselstrøg, der står i kontrast til tomme og rene flader.

Jeg havde en del overvejelser over, om disse malerier ville ramme min målgruppe; piger mellem 7 og 13 år, alligevel besluttede jeg mig for, at billedskolebørnene skulle lave en parafrase over Mette Rishøjs malerier.

Jeg viste pigerne en del Mette Rishøj-malerier, og vi snakkede om, hvad vi så - og det gik virkelig godt. Flere af pigerne gav udtryk for, at de kunne lide billederne. Vi snakkede både om maskinerne og om farven - og en af pigerne sagde, at det var lige som om, at nogle af gravkørene talte sammen.

Derefter gik vi i gang:

Alle fik udleveret en masonitplade på 30x30cm og besked på, at den skulle males i én farve efter eget valg. 

Da vi var færdige med at male, satte jeg store legetøjstraktorer og gravkører på bordet, og eleverne skulle vælge hvilken én, de ville tegne.

Vi tegnede på karton med blyant. Jeg fortalte dem, at de skulle begynde deres tegning i et punkt inde midt i maskinen - og så tegne felt for felt. Indefra og ud. 

Flere af pigerne mente ikke, at det var en tegning de kunne lave, men til deres store overraskelse, kunne alle da de kom i gang - og der blev danset små danse da timen var forbi, og alle havde tegnet en vellignende traktor eller gravko.

Gangen efter tegnede vi maskinerne op med en tynd sprittusch og klippede dem ud. Så lagde vi maskinerne på masonitpladerne og tegnede en bakke eller horisonlinie. Maskinerne blev gemt væk, da vi skulle i gang med at male, så der ikke kom maling på dem. 

Vi så igen på Mette Rishøjs malerier og malede så bakkerne med store pensler. Derefter tørrede vi malerierne med en føntørre og satte så maskinerne på med lim.

Tilsidst blev masonitpladerne lagt på gulvet, som jeg havde dækket af. Børnene fik et ark gråt kardus i A3, som de rev et hul i. Hullet lagde vi netop der, hvor deres maskine rammer jorden - og så lod vi maling dryppe ned fra ret stor højde. Jeg blandede også lidt mørk akrylmaling op med vand, som vi sprøjtede på med pensel.

Behøver jeg at sige, at dette sprøjeri var en fest? 

De børn der havde lyst, fik lov at fortsætte med poscatuscer.