På hjemmesiden Swich Zoo Online kan du lave dit eget
fabeldyr. Du skal beslutte om kroppen skal være zebra, næsehorn, isbjørn,
bison, hængebugsvin, abe, elefant, hund eller gepard, og så kan der sættes
mange forskellige hoveder, ben og haler på fabeldyret.
Når du er tilfreds med dit dyr, kan du lave et screenshot af siden, så du kan gemme det og evt. printe. Hvis du
ikke kan dette, kan du se dit fabeldyr på skærmen. Du skal
nu lave en tegning med én farve, så tegningen fx bliver: sort/hvid eller
blå/hvid eller brun/hvid.
Du kan selv beslutte, om du vil tegne dit fabeldyr med en
fin, sort tusch, almindelig blyant eller farveblyant. Det vigtige er, at du
prøver at lave tegningen med kun én farve. Når kunstnere kun arbejder med én
farve, siger vi, at de arbejder monokromatisk.
Giv dit dyr et navn, og skriv det med en flot skrift.
Hvis du har lyst til at lave en udgave mere på et nyt stykke
papir, vil jeg foreslå, at du maler dit fabeldyr med sovsekulør. Det har en
smuk farve, og er faktisk ret sjovt at male med.
(Hvis du har akvarelfarver eller akrylmaling, kan du også bruge det. Prøv at male dit dyr med bare én farve. Brun, blå, sort eller andre mørke farver er at foretrække.)
(Hvis du har akvarelfarver eller akrylmaling, kan du også bruge det. Prøv at male dit dyr med bare én farve. Brun, blå, sort eller andre mørke farver er at foretrække.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar