onsdag den 10. december 2014

”Pludselig og meget nærværende betragter fuglen sin måne”

BILLEDSKOLETRÆF 2014
En søndag i september var de 4 billedskoler i Favrskov Kommune til Billedskoletræf. Vi var på besøg på Randers Kunstmuseum, hvor vi havde fået lov til at lægge kæmpe ark papir på gulvet i museets sale - og der var indkøbt blyanter og blyantspidsere i rå mængder.


Børnene blev delt op i fire grupper og alle børn lå på skift på et stykke papir og blev tegnet. Derefter var vi på rundvisning i udstillingen "Sven Dalsgaard 100 år." Sven Dalsgaard er en af dansk kunstscenes mere særprægede og spændende kunstnere - og vi fik en hel fantastisk indføring i hans liv og værk af museets dygtige rundvisere.



Derefter skulle børnene tegne det, de havde set på udstillingen. Der blev tegnet stole, flag, øjne, fisk, mennesker med to hoveder og meget andet.


Alt for hurtigt gik der 4 timer og papiret blev rullet sammen og forsigtigt bragt hjem.



Det var en lidt hård dag for mig, da jeg skulle skærer vores papir op. Men jeg gjorde det - og fik 24 stykker papir med mange gode streger på.

På Billedskolen talte vi om den skulptur, vi også havde set på museet: ”Pludselig og meget nærværende betragter fuglen sin måne.”
Den skulptur blev udgangspunkt for den tegning børnene skulle lave. Jeg opfordrede til at tegne en stor fugl og forsætte arbejdet med forskellige skraveringer.










Vi glæder os til Billedskoletræf 2015!

1 kommentar:

  1. Meget spændende værk af Dalsgaard, som tydeligtvis også tænder børnenes fantasi!
    Og min: http://svend.aaquist.com/

    Svend Aaquist:
    ”Byen Forlades og Blå Fugl med Gylden Globe”
    Programnote
    Stykket gennemspiller tre meget forskellige “scener” med tydelige overblændinger – alle affødt af Sven Dalsgaards billedverden.
    Første scene: “Byen forlades” er kølig, todimensional, hård, spidsvinklet: tre skarpe geometriske figurer, bødler? - guder? - fører to store fugle i tynde, stramme liner. Husdyr? kødkvæg? bidske vagthunde?
    Scene to: “Blå Fugl med Gylden Globe” – tydeligvis en artsfælle til de to fangne fugle fra foregående scene, men i en ny verden: varm, fyldig, tredimensional.
    Scene tre har Sven Dalsgaard ikke malet eller modelleret, men digtet i skulpturens egentlige titel med de underfulde ord: “Pludselig og meget nærværende betragter fuglen sin måne”
    Hvad sker der i fuglens indre i denne pludselige vækkelse? Jeg tror, at der springer en gnist fra den massive vægtløshed, der balancerer på dens hale, til en ny tyngde dybt i dens indre, hvor ægget begynder at tage form.

    Og at der undervejs gennem de nyvakte sanser tændes den undren, vi kalder ”sjæl” eller ”kærlighed"

    —————————————————————————————————

    SvarSlet